Hvad har sex og lystfiskeri til fælles?

I begge tilfælde kan vi have lyst til at overdrive, hvor godt det går.

Blandt voksne danskere er det – om ikke en myte – så i hvert fald en forhåbning, at sexlysten er stabil – og tårnhøj – livet igennem. Men sådan er virkeligheden sjældent.

Tal fra en ny befolkningsundersøgelse, som Voxmeter har lavet for Sex og Samfund, viser at 67 procent af alle danskere oplever, at deres lyst til sex ændrer sig gennem livet.

Lysten til sex, forandres livet igennem. Men det er svært at tale om, viser ny undersøgelse. Foto Josef Horazny, Martin Sterba
Lysten til sex, forandres livet igennem. Men det er svært at tale om, viser ny undersøgelse. Foto Josef Horazny, Martin Sterba Foto: Josef Horazny
Vis mere

Livsbegivenheder som forældreskab, skilsmisse og sygdom, eller noget så kedsommeligt som alder, kan spænde ben for lysten.

»Ligesom kroppens udvikling ikke er fuldendt efter puberteten, er seksualiteten i voksenlivet en rejse med mange bakker på vejen. Livsforandringer og helbred har stor betydning for sexlivet,« siger generalsekretær for Sex og Samfund, Majbrit Berlau.

Har du oplevet, at en livsbegivenhed har ændret din sexlyst og har du lyst til at fortælle om det, så skriv til sexbrevkassen@bt.dk.

Uanset hvilke begivenheder, der sætter sig på libidoen, har mange svært ved at tale højt om det, når sexlivet ikke lever op til (de høje) forventninger.

Ifølge en befolkningsundersøgelse, som webshoppen Sinful står bag, mener hele 77 procent af danskerne nemlig, at sex er »meget vigtigt«, »ganske vigtigt« eller »rimeligt vigtigt« for dem.

Sexolog, Julie Houe har et bud på, hvorfor det kan være så sårbart at tale om dalende lyst:

»Der er en samfundsmæssig forståelse af, at sex er enormt vigtigt i et velfungerende parforhold. Er der ikke sex, stempler vi per definition parforholdet som problematisk,« har hun tidligere sagt til B.T.

Faktisk oplever hver fjerde dansker, ifølge Sex og Samfunds nye undersøgelse, at de ikke har kunnet snakke med en partner om det, når livsbegivenheder for en kortere eller længere bemærkning, ændrer deres lyst.

Er det svært at finde de rigtige ord og få samtalen i gang har Sex og Samfund et par gode råd:

For det hjælper at tale om det. Dét er pointen i Sex og Samfunds kampagne ‘Snak om sex – så bliver det bedre’. Som Majbrit Berlau siger:

»Mange har svært ved at tale med deres partnere om det. Men samtalen – både den med en selv og den med ens partner – er fundamentet for et tilfredsstillende og sundt sexliv.«