Beboerne i Græsted er de danskere, der har mest travlt med at komme hjem – og i seng. I hvert fald hvis man skal tro et alternativt årsregnskab fra sexshoppen Sinful.

Det viser sig nemlig, at beboerne i Græsted er de danskere, der har købt mest sexlegetøj det seneste år.

På baggrund af alle salg i 2022 har Sinful, der bringer varer ud i hele Nordeuropa, tegnet et danmarkskort, der afslører de danske byers ‘sexfaktor’.

I top fem over de byer, der har købt mest legetøj til voksne, ligger udover Græsted – Aalborg C, Aakirkeby, Skævinge og Rødby.

I Rødby vibrerer det mere end i andre byer, der bor nemlig de danskere, der køber flest dilsoer. Foto PR.
I Rødby vibrerer det mere end i andre byer, der bor nemlig de danskere, der køber flest dilsoer. Foto PR.
Vis mere

Men man kan også aflæse, hvilke byer, der køber mindst gear til brug i soveværelserne.

I bunden af listen ligger beboerne i Tranekær på Langeland efterfulgt af Vallensbæk, Gentofte og Smørum.

For dem, der har en svaghed for far-humor, vil det formentligt blive bemærket, at beboerne i Lem, tydeligvis har nok i sig selv.

De ligger nemlig på femtepladsen over de, der køber mindst sexlegetøj fordelt på antal indbyggere. For at sikre kundernes anonymitet, har Sinful kun medregnet byer med flere end 2.000 indbyggere.

I Aakirkeby på Bornholm er de mest til bondage, Rødby borgerne har købt flest vibratorer, mens Aarhusianerne er vildest med bækkenbundskugler, og bliver derfor af Sinful kåret som byen med de mest ‘toptunede underliv’.

Og så en detalje, der kan vække glæde hos dem, der prædiker, at ‘sikker sex er god sex’:

Tidligere på året blev Aalborg kåret som byen med flest tilfælde af kønssygdommen klamydia. Nu kan Sinful afsløre, at aalborgenserne er dem, der i år har købt flest kondomer per indbygger.