Fredag 12. november åbner årets 'Jul i Zoo'-udstilling Aalborg Zoo.

Og i år kommer der noget nyt - flere tusinder lys, der danner en flere meter lang tunnel. Tunnellen bliver blandt andet dekoreret med en mistelten, der bliver hele 60 meter lang.

Alt dette skal gerne bidrage til, at lysudstillingen bliver Europas største kysse- og krammezone, når den står færdig til fredag.

Det fortæller Aalborgnu.dk.

»Jeg håber virkelig, at det bliver et sted, hvor man får lyst til at kysse på sin kæreste eller give farmor et nys på kinden. Vi trænger allesammen til det,« siger designer Lars Jeppesen, der har stået for udstillingen, til Aalborgnu.dk.

Lysshowet bliver én stor hyldest til kærligheden, og børn kan også igen i år møde julemanden i hans store coronasikre snekugle.

Man kan også udfylde paphjerter med små ønsker på for derefter at hænge dem op i tunnellen.

Har du et gyldigt coronapas, kan du opleve 'Jul i Zoo' til og med december.