'Farvel, mine elskede søskende. Jeg var ikke så stærk som I. Vi ses igen, når I har levet jeres liv.'
Beskeden tikkede ind på Walther Christiansens telefon natten til torsdag. Den kom fra hans bror og kompagnon.
Cirka et halvt døgn tidligere havde Mette Frederiksen på et pressemøde meddelt, at alle mink i hele landet skal aflives. Syge såvel som raske. Det drejer sig om over 14 millioner mink på omkring 1.100 farme i Danmark.
Walther og broren Asbjørn Christiansen er født ind i minkerhvervet. De arbejder sammen på den minkfarm, som de har overtaget efter deres 80-årige far, der har drevet den i 56 år.
»Jeg har arbejdet over 30 år med det her. Vi hjalp min far med at sætte de første tagplader på bygningerne. Så det er sgu hårdt, det her,« forklarer Walther Christiansen, og stemmen knækker.
Walther og Asbjørn har cirka 36.000 mink på deres gård i Sæby i Nordjylland, og arbejdet med at aflive dem startede torsdag. Walther kan dog ikke selv være med til at aflive minkene:
»Jeg kan ikke tage det. Jeg har prøvet det én gang før, hvor vi havde smitsom lungeplasmacytose i dyrene, og der knækkede jeg sammen, da de skulle aflives,« forklarer Walther.
Dengang tog Asbjørn over med aflivningerne.
I stedet kontrollerer Walther processen og fodrer minkene, mens medarbejderne tager sig af aflivningen i denne omgang. Men selv for dem er det en svær opgave. Flere af medarbejderne har været der i både fem og ti år, de bor på stedet, og de bliver af både Walther og Asbjørn betragtet som familie.
Selv om det ikke er medarbejdernes livsværk, der om få dage er væk, går de rundt med tårer i øjnene, mens de afliver minkene.
Er du minkavler, og vil du også dele din historie, er du velkommen til at skrive til cblu@bt.dk.
Hvis ikke der har været smitte, tager minkavlerne sig selv af aflivningen, mens Fødevarestyrelsen håndterer aflivningen af smittede besætninger. Ved et pressemøde fredag kunne rigspolitichef Thorkild Fogde fortælle, at Fødevarestyrelsen tager sig af små 260 farme med tre millioner mink, hvor de indtil videre har aflivet cirka en million.
Natten til torsdag står dog som det væreste skrækscenarie for Walther Christiansen. Efter han havde modtaget beskeden fra broren, hvor der stor: 'Farvel mine elskede søskende. Jeg var ikke så stærk som I. Vi ses igen, når I har levet jeres liv,' begyndte han at sende en masse beskeder til broren.
Han skrev, at han elskede ham, at familien havde brug for ham, og at de nok skulle starte en ny virksomhed op sammen. Asbjørns kone havde i mellemtiden kontaktet Nordjyllands Politi, som hurtigt dukkede op på minkfarmen.
Et af de første steder, Walther ledte, var i en af de aflivningskasser, som minkene bliver gasset i, fordi politiet havde forberedt ham på det værst tænkelige.
Men politiet fandt heldigvis Asbjørn gemt i en lade blandt maskiner, halm og sække.
»Han har jo mistet sit arbejde. Vi har mistet vores arbejde. Vi kender ikke fremtiden. Og så begynder Mette Frederiksen at snakke om, at vi kan få 10 kroner ekstra per mink, hvis de bliver aflivet inden mandag. Jeg synes, at hun gør grin med os,« lyder det fra Walther og tilføjer:
»Lige pludselig er penge ikke så vigtige.«
Walther er meget rørt over politiets håndtering af situationen. Broren er nu indlagt og har det efter omstændighederne godt.
Men selv om Walther stadig er så heldig at have sin bror, tror han ikke, at det ender lige så lykkeligt for alle minkavlere:
»Jeg tror, at der er mange, der går ned med et nervesammenbrud. Mange går økonomisk fallit, og der kommer til at være mange minkavlere, som kommer til at sige farvel til den her verden. På grund af det her.«
Asbjørn Christiansen har sendt en besked til B.T., hvor han skriver:
'At være minkavler er en livsstil, og det er en del af vores dna, de afliver nu. Derfor er det så hårdt. Det kan godt være, at der er folk, der ikke kan lide os minkavlere, men de skulle prøve at få frataget sig deres arv, virksomhed og identitet samme dag. Det kradser helt ind i hjertet og sjælen.'
