»Det er ikke en sygdom, der burde være svær at kontrollere. Man smitter først, når man har symptomer, og man skal have tæt kontakt med andre for at smitte.«
Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, undrer sig over nylig melding fra verdenssundhedsorganisationen, WHO, der nu betegner udbruddet af abekoppevirus som en »global sundhedskrise«.
Når WHO erklærer en sygdom for en global sundhedskrise, betyder det, at landene får besked om, at de skal foretage en koordineret indsats mod sygdommen.
»Det er en overdreven udmelding. Det er absolut nødvendigt, at landene imellem koordinerer, men jeg havde regnet med, at det allerede var sket,« siger Allan Randrup Thomsen.
Ifølge ham kan udmeldingen hurtigt få en negativ effekt rent psykologisk, fordi den almindelige gennemsnitsborger får indtryk af, at udbruddet er særlig slemt:
»Det kommer til at lyde meget bombastisk, som om vi står over for en ny coronaepidemi. Der synes jeg slet ikke, vi er,« siger Allan Randrup Thomsen og tilføjer:
»Som jeg ser det, er WHOs udmelding et opråb rettet til myndighederne. Den enkelte borger bør i princippet ikke bekymre sig om det. Hvis man ved, hvad symptomerne er, og hvordan det smitter, så kan man undgå det. De, der har mange seksuelle partnere, skal passe ekstra på,« siger han.
Han understreger, at homoseksuelle ikke har større risiko end andre for at få sygdommen, som det ellers tidligere har været fremme. Det er nærmere antallet af partnere, der afgør smitterisikoen.
I Danmark blev det første tilfælde af abekopper opdaget 23. maj. Der er i alt registreret 59 smittetilfælde i Danmark og over 16.000 tilfælde på verdensplan. Fem er døde.
Og det er blandt andet også på baggrund af disse tal, at virologen kalder udmeldingen for 'overdreven'.
»Sygdommen har kun krævet få indlæggelser og dødsfald. Der er andre infektionssygdomme, som kræver langt større fokus,« siger Allan Randrup Thomsen og uddyber:
»Malaria slår årligt rigtig mange ihjel, og med klimaændringerne er det ikke umuligt, at det er en sygdom, der med tiden kan optræde herhjemme og i lande tæt på os. Derudover er der multiresistent tuberkulose, som er et stort problem i både Afrika og Østeuropa. Der kan vi stå i en langt værre situation, hvor vi ikke har meget at gøre godt med, fordi de netop er multiresistente. Det er ikke så akut en trussel, men kan være det på den lange bane,« siger han.
Når abekopper er begyndt at sprede sig, skyldes det ifølge virologen, at sygdommen er taget til i Afrika, muligvis som en konsekvens af, at man ikke længere vaccinerer mod kopper. Og det giver altså »svindende immunitet« i befolkningen.
Læg dertil, at der har været en række superspreder-events, hvor abekopperne har spredt sig til store dele af Europa.
Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Line Raahauge Hvass skriver i en mail til B.T., at man er opmærksom på WHOs nye udmelding.
»Vi har siden de første tilfælde af abekopper i Danmark haft et stort fokus på overvågning, forebyggelse, smitteopsporing og behandling. Vi har løbende opdateret vores retningslinjer og er sammen med faglige eksperter i gang med at se på, om WHOs udmelding giver anledning til at ændre i vores retningslinjer. Dette gælder også eventuelle ændringer i vaccineindsatsen mod abekopper,« skriver hun.
