Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Ekstremløberen Stine Rex har kastet sig ud i endnu en vild udfordring. Noget er dog markant anderledes, end det plejer.

Denne gang har et løbebånd nemlig været hendes 'rute'. Og målet var søndag at slå verdensrekorden i 48 timers løb på løbebånd.

Siden fredag klokken 11 har Stine Rex knoklet for at slå de magiske 322 kilometer, der skal løbes inden for de 48 timer, hvis verdensrekorden altså skulle kapres.

Med undtagelse af to powernap på hver 30 minutter har hun konstant okset derudad siden fredag formiddag. På et løbebånd i Aalborg Zoo. Søndag morgen klokken 8.10 kom så forløsningen.

Her passerede ekstremløberen de magiske 322 kilometer, hvorefter hun sprang ned i armene på sin moralske støtte og mand, Dan.

»Vi kom til at stortudede. Det var vildt for os begge to. Jeg blev ramt af en lettelse over, at det lykkedes. Det her en oplevelse, man aldrig glemmer,« sagde hun kort tid efter forløsningen til B.T. – mens hun i øvrigt stadig gav den gas på løbebåndet!

»Jeg har engang prøvet at løbe 384 kilometer udenfor. Men hold kæft, det er hårdt på løbebånd. Man kommer ikke videre. Der sker ingenting overhovedet,« fortæller hun om weekendens strabadser.

Der var dog en bunke af 'medløbere', som undervejs var med til at holde humøret højt hos Stine Rex. Rapperen Jonny Hefty, komikeren Nicolaj Lange og badmintonparret Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl var bare nogle af de mennesker, som agerede moralsk opbakning ved at løbe med på et løbebånd ved siden af.

Her ses 'scenen' i Aalborg Zoo, hvor rekordforsøget blev udført. Julemanden var bare en af mange gæster, der kiggede forbi for at give moralsk støtte.
Her ses 'scenen' i Aalborg Zoo, hvor rekordforsøget blev udført. Julemanden var bare en af mange gæster, der kiggede forbi for at give moralsk støtte.
Vis mere

Ekstremløberen fortæller i øvrigt, at hun har kastet sig ud i rekordforsøget, fordi hun gerne vil sætte fokus på Legeheltene på landets sygehuse og det fremragende arbejde, de gør.

Når hun ser på forældrene, hvad det betyder, at deres børn smiler i en ellers svær situation, bliver hun rørt.

Legeheltene består af frivillige, som tager ud på hospitaler rundtomkring i landet og igangsætter bevægelseslege og aktiviteter med de indlagte børn. Målet er at skabe en mere aktiv hverdag ved at få børnene op af deres sygesenge og ud af hospitalsstuerne.

Grundlæggende er der to ting, som gør, at Stine Rex bliver ved med at kaste sig ud i ekstreme løbeudfordringer.

»For det første, så er løb det, jeg er god til. Derudover har jeg nærmest altid en ting, jeg brænder for og gerne vil sætte fokus på. Nogle gange kræver det, man laver noget sindssygt,« forklarer hun.

Klokken 11 afsluttede Stine Rex sit triumftog. Hun endte med at løbe 341,86 kilometer og snuppede altså dermed stensikkert verdensrekorden for 48 timers løb på løbebånd.

»Lige nu kan jeg mærke, jeg er meget stolt, lettet og glad. Jeg glæder mig til at komme hjem i bad og til at sove,« sagde hun.

Efter godt og vel 48 timer på løbebåndet, udløste glæden og forløsningen et kys til ægtemanden Dan.
Efter godt og vel 48 timer på løbebåndet, udløste glæden og forløsningen et kys til ægtemanden Dan. Foto: Privatfoto
Vis mere

Og fodtøjet har det mildest talt lidt anstrengt. Specielt den ene fod.

»Det er, som om min ene fod er vokset. Jeg forventer, jeg har en kæmpe vabel. Det er noget, der bevæger sig, hver gang jeg tager et skridt. En slags ekstra stødpude.«

Normalt plejer de ekstreme løbeudfordinger at resultere i en belønning til hende og resten af familien, når målet er noget. For eksempel et måltid McDonald's eller en tur i Lalandia. Men denne gang er det lidt anderledes.

»Jeg har ikke haft tid til at finde på noget. Men måske bliver det til en tur i skoven,« siger hun muntert.

Og så er der jo bare et spørgsmål tilbage. Får vi nogensinde Stine Rex at se i et nyt rekordforsøg på løbebånd?

»Jeg gør det aldrig nogensinde igen. Ikke fordi det er forfærdeligt, men fordi det aldrig kan blive bedre,« slutter hun.

Andre læser også