Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Fra en rigmand til en anden.

En vild og opsigtsvækkende bolighandel er faldet på plads i Aalborg.

Mangemillionæren Andreas Helgstrand, som sælger og opdrætter dressurheste på verdensplan, har nemlig købt den ekstravagante liebhavervilla på Vossvej 27 i Hasseris af rigmanden Jesper Skovsgaard.

Det bekræfter Andreas Helgstrands kone, Marianne, over for B.T.

Vossvej 27 i Aalborg, da det i sin tid var under renovering.
Vossvej 27 i Aalborg, da det i sin tid var under renovering. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Af private årsager ønsker hun dog ikke at gå i detaljer med huskøbet. Huset skal bruges i privat regi.

Købsaftalen er ifølge B.T.s oplysninger underskrevet af parterne i indeværende uge.

Skovsgaard bekræfter ligeledes salget over for Nordjyske. Ligesom Helgstrand-parret forholder han sig tavs om købet. Det gælder også, når det kommer til prisen.

»Jeg tror, det er en handel begge parter er tilfreds med. Lad mig sige det på den måde,« siger han til mediet om handlen, der endnu ikke er tinglyst.

Ifølge boligsiden er den 820 kvadratmeter store villa dog vurderet til 20,9 millioner kroner.

Villaen er som nævnt beliggende i Hasseris, lidt vest for Aalborg, og tilhørte tidligere ejendomslegende i byen, Thorkild Kristensen.

Han solgte i 2007 videre til Jesper Skovsgaard, som står bag TSG Capital. Et salg, der dengang løb i omegnen af 13 millioner kroner.

Villaen har i denne omgang ikke været udbudt til salg, og det er således en intern aftale mellem Helgstrand og Skovsgaard.

Med købet på plads kan Andreas Helgstrand meget snart boltre sig på 820 kvadratmeter, der blandt andet tæller ti værelser og fire badeværelser.

Villaen, der er opført i 1993, er i to plan og indeholder også en kælder, hvori Jesper Skovsgaard i sin tid indrettede et musikstudie.

Andre læser også