Store bededag er fra næste år officielt blevet afskaffet – men ikke alle har tænkt sig at afskaffe helligdagen, som vi kender den.

I Hals og Hou kirker i Nordjylland vil man nemlig fortsat tilbyde konfirmander at blive konfirmeret i 2024, skriver TV 2 Nord.

Også selvom dagen fra næste år ikke er hellig, hvorfor børn egentlig skal i skole, og folk er på arbejde. Det har et enigt menighedsråd besluttet tirsdag.

Over for B.T. siger sognepræst Christian Roar Pedersen, at man også tilbyder store bededag som konfirmationsdag i 2025:

»Vi synes, tilbuddet er vigtigt, men vi vil samtidig heller ikke tvinge folk. Hvis man ønsker det, så er det en mulighed. Vi ved, folk har booket lokaler, og vi føler ikke, at vi bare kan trække stikket.«

»Og så er det rigtigt, at jeg foreslog, at man måtte tage en pjækkedag – eller en 'store pjækkedag'. Man kan jo ikke regne med, at gæsterne har fri som tidligere. Så hvis man vil tage fri, så er dagen stadig en mulighed hos os. Nu ser jeg også en del kommentarer, hvor folk snakker om, at de vil gøre det.«

Synes du, det er vejen frem at opfordre til pjæk?

»Nu er det sagt med et glimt i øjet. Jeg tænker, folk må gøre, hvad de vil. Civil ulydighed bruger man i nogle kredse. Men det er helt op til folk selv.«

Er det, fordi I ikke har nok dage, hvis ikke I tilbyder dagen?

»Nej. Vi tilbyder en ekstra dag de næste to år plus store bededag. Vi bevarer blot dagen, så det hele kan gå op.«

»Derudover er vi en lille by, og hvis vi pludselig tager den dag ud, risikerer lokale erhvervsdrivende at tabe penge de kommende år. Derfor holder vi også forskellige datoer i spil.«

Christian Roar Pedersen siger, at forældre ofte ringer fire-fem år før den egentlige konfirmation for at forhøre sig om dage for konfirmation.

Ved Hals og Hou kirker har man i gennemsnit mellem 40 og 50 konfirmander hvert år.

Folketinget besluttede tirsdag, at store bededag fra 2024 skal skrottes. Ifølge regeringsgrundlaget for at skaffe flere penge til de stigende forsvarsudgifter. Lønmodtagerne kompenseres i form af løn, mens timelønnede mister deres tillæg, når de arbejder den dag.

Det har medført store uenigheder og voldsom kritik, ligesom økonomer har sået tvivl om, hvor meget den ekstra arbejdsdag vil bidrage med på sigt.

Det har Finansministeriet dog afvist.