»Jeg havde været der i to timer, da jeg første gang blev slået og smidt i gulvet af en lærer. Det virkede som om, de bare lige skulle vise, hvem der bestemte.«
Nedtællingen er i gang. Det er 1990, og klokken er 10 om formiddagen, og om to timer kan Rene Vinding Christensen komme hjem til Aalborg. Men så hiver pædagogerne ham ned på kontoret – og hiver gulvtæppet væk under ham.
Han må ikke komme hjem til sine forældre, for han har nemlig sladret til dem om overgrebene på skolen. Han har nu været på Gravenshoved i en måned. Han hader det.
Rene Vinding Christensen er anbragt, fordi han ikke gider starte i ottende klasse. Blandt andet fordi den skole, han kommer fra, kun går til syvende, og at han derfor skal gå i klasse med mennesker, han ikke kender.
Så kommer tilbuddet fra PPR om Gravenshoved Kostskole. Det er jo en »fantastisk skole«, som han vil »elske efter en måned,« lyder det fra kommunen. Og hvis kan ikke kan lide det »kan han bare komme hjem«.
Men sådan skal det ikke gå. Rene Vinding Christensen når at gå på skolen i ét år og tre måneder.
Han beretter om en dagligdag, hvor eleverne hele tiden skal se sig over skuldrene.
»Der var en enorm stress og angst. Vi var hele tiden på vagt og i alarmberedskab. Den fysiske og psykiske vold kunne komme ud af det blå. Hvis man stod og så forkert ud, eller pjattede i rækkerne, så blev du jo hevet ud, og råbt og skreget af og smidt på jorden. Det var vi jo alle sammen rædselsslagne for.«
Rene Vinding Christensen er en af de tidligere elever fra Gravenshoved Kostskole, der har været udsat for fysisk og psykisk vold af sine kostskolelærere. 30 elever har klaget over skolen til Aalborg Kommune, der ejede og drev skolen frem til 1992. Skolen er nu politianmeldt til Syd- og Sønderjyllands politi af kommunen.
Der findes ikke dokumentation for, at der skulle være foregået overgreb på Gravenshoved Kostskole udover de mange beretninger fra de tidligere elever. Udover at fortælle sine forældre om skolen, skriver Rene også en skoleopgave 30. april 1992 – ét år efter han stopper på skolen. Opgaven hedder 'De tabte børns paradis'. Heri beskriver han en dagligdag med fysisk afstraffelse, men også nærgående lærere, der har begået seksuelle overgreb.
Han skriver særligt om én lærer.
»Der ligger altid de underligste bøger om sex. Han har i sit hus, der er udsøgt møbleret, et lille spartansk møbleret rum, hvor der kun er en seng, et lille bord, en reol og en lille lampe. På dette bord lå der diverse pornografiske blade. Hvad han bruger dette rum til, ved kun få.«
Videre beskriver han, at en kvinde, der har tilknytning til skolen på et tidspunkt begynder at hjælpe med at gøre rent i lærerens hjem. Hun bliver herefter indelukket, indtil hun til sidst stopper på kostskolen. Rene skriver i sin opgave:
»Fra de piger, som kendte hende personligt, hørte vi, at læreren havde forgrebet sig på hende. Hvad det består i, tør jeg ikke udtale mig om, men for mig virker det klart, at det var på grund af læreren (at hun stoppede på skolen, red.)«
B.T. har både været i kontakt med den daværende skolerådmand, Inge Nesgaard, og den daværende rådmand for socialforvaltningen, Henning G. Jensen. De har ingen erindringer om, at der skulle være foretaget overgreb noget på kostskolen.
Nordjyske har ligeledes været i kontakt med to daværende lærere fra kostskolen, der afviser, at eleverne på Gravenshoved blev udsat for overgreb.
Til det svarer Rener Vinding Christensen:
»Hvis de ikke kender noget til, at der blev slået og smidt rundt med os, så er det i bedste fald, fordi de ikke kan huske, hvad der er sket.«
Om beretningerne siger Henning G. Jensen til B.T.:
»Vi havde gode resultater med skolen. Jeg har aldrig hørt om, at der skulle være problemer,« siger han og understreger, at han tror på de tidligere elever:
»Hvorfor skulle de ellers sige det? Det lyder forfærdeligt, og ingen fortjener at blive udsat for den slags.«
Det har ikke været muligt at foreholde den daværende forstander, Alvin Hammer, anklagerne. Han døde i 1997.
