Vagn blev erklæret kræftfri af lægerne, men hans fornemmelse sagde noget andet

I juni 2017 fik Vagn Flink den besked, som de fleste kræftpatienter drømmer om. Han blev nemlig blevet erklæret kræftfri, men glæden var kort.

Allerede efter seks uger kunne lægerne på Aalborg Universitetshospital nemlig igen fortælle ham, at han havde fået konstateret kræft i mundhulen.

En besked, der på mange måder ikke kom bag på Vagn Flink, men som alligevel gjorde ondt. Det fortalte han tidligere til Nordjyske.

»Jeg var næsten overbevist om, at jeg stadigvæk havde kræft, selvom jeg lige var blevet erklæret kræftfri,« fortæller Vagn Flink, som er 63 år og bosat i Rørbæk i Nordjylland, til B.T.

Lige siden lægerne fortalte Vagn, at han ikke længere fejlede noget, havde hans mavefornemmelse sagt det modsatte. Der var nemlig noget, der ikke var, som det skulle være. Og det frustrerede ham.

»Jeg havde en masse smerter. Det stak og prikkede i mundhulen, og sommetider var det helt op til 20-30 gange om dagen,« fortæller han til B.T.

Smerter og ubehag satte derfor spekulationer i gang, og Vagn måtte ad flere omgange presse på hos sundhedsvæsenet for at blive undersøgt yderligere.

Vagn fik første gang konstateret kræft i november 2016, og det blev opdaget under et tandlægebesøg.

Her så tandlægen nemlig en hvid plet under Vagns tunge, og han opfordrede ham derfor til at blive undersøgt. Heldigvis.

Den hvide plet viste sig nemlig at være celleforandringer, som er et forstadie til kræft, og han skulle derfor gennem en operation, hvor lægerne fjernede et stykke af hans tunge og mundhule.

Efter operationen skulle Vagn, ligesom alle andre kræftpatienter, derfor gå til kontrol, så lægerne kunne holde øje med, at sygdommen ikke ville vende tilbage.

Men efter et kontrolbesøg på Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital i juni 2017, hvor Vagn oplevede den stikkende smerte, fik han alligevel meldingen om, at der ikke var noget at komme efter, og at han var rask.

Smerterne fortsatte, og Vagn bad endnu en gang om at få en forklaring på sine symptomer. Han kontaktede sin tandlæge, som måske kunne hjælpe, men tandlægen gav ham blot en penicillinkur, og den havde ingen effekt.

Vagn tyede derfor til andre metoder, for selvom han var blevet erklæret rask af både læger og tandlæger, var han sikker på, at der var noget galt.

»Jeg var plaget af smerter, men lægerne kunne bare ikke finde ud af, hvad det var, og de ville ikke undersøge det grundigere, for jeg var jo erklæret rask efter kontrol.«

På eget initiativ fik Vagn Flink derfor en henvisning til Kæbekirugisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor de kunne foretage en række undersøgelser, og først her fik sundhedsvæsenet øjnene op for alvoren.

»Selvom det ikke var nemt for mig at presse sådan på, efter at jeg var erklæret kræftfri, kunne jeg mærke, at jeg blev nødt til det,« fortæller Vagn Flink til B.T.

Vagn Flinks ihærdighed viste sig heller ikke at være helt forgæves, for da Vagn blev indkaldt til at modtage sine prøvesvar på hospitalet, så det mildest talt alvorligt ud.

Vagn fik igen konstateret kræft, og denne gang var det ikke kun i mundhulen, for kræften havde spredt sig yderligere til kæben og hagen.

Og derfra gik det stærkt.

Inden for en måned gennemgik Vagn en stor, omfattende operation på Aarhus Universitetshospital, som tog lige knap 11 timer. Her fjernede lægerne et stykke af hans tunge, mundhule samt syv centimeter af hans hage, som blev erstattet med 'reservedele' fra Vagns ben- og lårmuskler.

I dag er Vagn Flink igen kræftfri, og han har det efter omstændighederne godt.

Hele hans sygdomsforløb har dog givet ham stof til eftertanke, og han har derfor et klart budskab om, at folk skal tage deres symptomer seriøst – uanset hvilket omfang de er i.

»Man skal lytte til sig selv og ens krops signaler eller søge læge, hvis der er det mindste. Jeg har mødt flere, der fortæller, de har oplevet, at kræften ikke er blevet opdaget, før det var for sent,« fortæller Vagn Flink til B.T.

Derfor mener Vagn også, at der er et stort problem, når det kommer til sundhedsvæsenet. For selvom han har haft en god oplevelse – og understreger, at han hverken er sur eller bitter på systemet – så synes han alligevel, at der er et hul, hvor det ikke fungerer.

»Der bliver brugt så ufattelig mange ressourcer på kræftbehandling, men alligevel er der flere eksempler på, at der er kræft, som ikke er blevet opdaget i tide,« fortæller Vagn Flink.

Med udgangspunkt i sit eget sygdomsforløb synes Vagn Flink derfor, at lægerne skal grave et spadestik dybere, når der er noget, de ikke ved, hvad er.

»Jeg synes, min historie fortæller, at der skal sættes mere ind på området,« afslutter Vagn Flink.

B.T. har været i kontakt med Dan Dupont Hougaard, der er ledende overlæge på Klinik Hoved-Orto på Aalborg Universitetshospital, men eftersom han har tavshedspligt, kan han ikke kommentere på Vagns konkrete patientforløb.

Dan Dupont Hougaard oplyser dog, at lægerne følger et nationalt opfølgningsprogram for at tjekke op på eventuelle tilbagefald af kræft i mundhulen.

»Der er udarbejdet et nationalt opfølgningsprogram med et standard kontrolforløb, hvor patienter indkaldes til rutinekontroller i alt ni gange over en fem-årig periode,« fortæller han og fortsætter:

»Alle patienter opfordres derudover til at henvende sig med henblik på en ekstra kontrol, hvis de oplever symptomer, der får dem til at mistænke, at de har fået tilbagefald af kræftsygdommen.«

Han understreger desuden, at han har fuld forståelse for, hvis patienter har et ønske om at gøre opmærksom på noget i deres forløb. Lægerne vil nemlig altid gerne blive bedre og lære, hvis forløb ikke går som forventet.

»Jeg opfordrer derfor altid patienter til at tage kontakt, hvis der er noget i et forløb, vedkommende er utryg ved, som ikke føles normalt, eller noget, man synes er forløbet uhensigtsmæssigt,« fortæller han.