Den unge konservative borgmester på Frederiksberg Simon Aggesen sikrede sig en indbygget milliongevinst, inden han købte sin liebhavervilla til 9,25 mio. kroner.
Ifølge en ekspert er gevinsten på ca. fire millioner ud over en i forvejen lav kvadratmeterpris på huset.
Det skete ved, at han fik sælgerne – en ældre dame og nogle arvinger – til at give en fuldmagt til Aggesens arkitekt, der sendte en byggeansøgning afsted et halvt år, før skødet blev underskrevet i marts 2020.
Den indeholdt blandt andet et ønske om at inddrage loftsrummet til beboelse i forbindelse med en udskiftning af taget.
Tre måneder senere – i december 2019 – fik de nu tidligere ejere så en byggetilladelse. Dermed var Aggesen ved overdragelsen af huset i marts 2020 garanteret muligheden for 85 ekstra kvadratmeter til sin renovering, så han i stedet for 212 kvadratmeter kan se frem til 297 kvadratmeter under samme tag i det eftertragtede liebhaverområde Fuglebakkekvarteret. Huset renoveres i øjelikket.
Det viser dokumenter fra byggesagen.
Med en kvadratmeterpris på 60.000 kroner i gennemsnit for Fuglebakkekvarteret i 2019 og 2020 er det en sikker milliongevinst med 85 ekstra kvadratmeter.
»Med kvadratmeterprisen i området er det i hvert fald fire millioner kroner værd med de ekstra kvadratmeter efter istandsættelsen, hvor der jo i forvejen skal skiftes tag,« siger Mikkel Høegh, der er boligøkonom og afdelingschef i Jyske Bank.
Ved du noget om sagen, eller har du fået afslag på en byggeansøgning i Frederiksberg på grund af for høj bebyggelsesprocent, så skriv til B.T.s journalist her
»I forvejen er 9,25 millioner kroner ekstremt billigt for 212 kvadratmeter med tanke på, at det er et af de mest attraktive områder i Danmark. Også selv om huset skal totalrenoveres,« siger Mikkel Høegh.
De nye oplysninger i sagen kommer, kort tid efter at Ekstra Bladet kunne fortælle, at det i 2015 lykkedes Simon Aggesen at få fingre i en herskabslejlighed på Frederiksberg Allé og tjene 11 millioner skattefrit efter at have istandsat den og solgt den.
Simon Aggesen fik ifølge Ekstra Bladet lokket den oprindelige beboer ud af lejligheden med lovning på en anden, hvorefter han købte den til en lav pris af Dansk Bibelskole, der ejede ejendommen.
B.T. kunne efterfølgende fortælle om Aggesens huskøb på Drosselvej, som kom i stand, uden at huset havde været officielt til salg.
Ifølge naboer og en lokal ejendomsmægler har der været rift om huset, som i en årrække har stået tomt. Men det endte altså med at tilfalde Simon Aggesen. Ifølge hovedpersonen selv kom salget i stand, efter at hans kone kontaktede bobestyreren per mail og nogle efterfølgende møder.
»Der tegner sig et billede af en borgmester, der tilgodeser sine egne interesser, blander kasketterne og har fået en stor gevinst ud af det. Gevinster, hvor han har brugt sin særlige viden som politiker,« siger professor i forvaltningsret ved Roskilde Universitet Bent Greve.
Han hæfter sig også ved, at begge bolighandler er foregået uden et officielt salg, ligesom der ikke har været andre til at byde på huset.
»Det betyder, at det er svært at gennemskue, hvad der er foregået. Det skal man være påpasselig med som folkevalgt borgmester. Man undrer sig jo også over, at sælgeren af huset vælger at sælge eksklusivt til borgmesteren og ikke ønsker at sælge på markedsvilkår og få så meget som muligt for huset,« siger professoren.
Der kan samtidig have været en god grund til, at Simon Aggesen ville sikre sig en byggetilladelse inden.
Med de nye kvadratmeter ryger den såkaldte bebyggelsesprocent på huset voldsomt i vejret.
Bebyggelsesprocenten er forholdet mellem antallet af kvadratmeter bolig i forhold til grundens størrelse.
Ifølge byggeloven må bebyggelsesprocenten ikke overstige 30 procent.
Med de ekstra 85 kvadratmeter lander Simon Aggesens hus på 39,5 procent i bebyggelsesprocent.
Den gennemsnitlige bebyggelsesprocent i de 25 tilsvarende enfamilieshuse, der omkranser Aggesens hus på Drosselvej, er på 28 procent, viser B.T.s gennemgang.
Dog kan der gives tilladelse alligevel, hvis kommunen laver en helhedsvurdering. Den faldt ud til borgmesterens favør.
»Det er en overraskende stor overskridelse af bebyggelsesprocenten. Hvorvidt det er den rigtige beslutning, afhænger af, om kommunen har givet tilladelse i tilsvarende sager,« siger Bent Greve fra Roskilde Universitet.
Trods den langt lavere bebyggelsesprocent i kvarterets andre huse fremgår det af byggetilladelsen, at ‘en bebyggelsesprocent på 39,5 svarer til det sædvanlige i kvarteret’, ligesom ‘det kan tilstræbes i området, jf. retningslinjerne i rammebestemmelserne i Kommuneplan 2017’.
»En bebyggelsesgrad på 40 procent er for mig at se ikke ekstraordinært i et gammelt villaområde,« siger Lillian Rasch Madsen, der er afdelingschef for By, Byggeri og Ejendomme i Frederiksberg Kommune.
Hun henviser desuden til Kommuneplan 2017, som er en politisk hensigtserklæring i Frederiksberg Kommune i forhold til, hvad man ønsker for området. Den tillader en bebyggelsesprocent på 40 procent.
»Vi skal tilstræbe at følge kommuneplanen, og det har haft betydning for helhedsvurderingen. Også selv om en kommuneplan ikke er en lovhjemmel i den forstand,« siger hun.
Simon Aggesen har ikke ønsket at kommentere sagen over for B.T.
