Hvorfor er der nogle personer, der ikke bliver smittet med corona, selvom de med sikkerhed ved, at de har været udsat for smitte? Måske har de ligefrem boet i husstand med en smittet og så alligevel gået fri?
Det undrer mange af B.T.s læsere sig over i vores corona-liveblog.
Vi har derfor spurgt epidemiolog og afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospital Christian Morberg Wejse om en forklaring.
»Det kan være meget individuelt, hvorfor nogle er modtagelige, og andre ikke er. Det afhænger i høj grad af ens vaccinationsstatus – altså om man har tre, to eller et vaccinationsstik, og hvor længe siden det er. Og så har det selvfølgelig noget at gøre med, hvor tæt kontakten har været, og hvor lang tid man har været sammen med den smittede,« siger Christian Morberg Wejse.
Knap 900.000 danskere har i skrivende stund været smittet med coronavirus, og nogle har været smittet to gange med forskellige varianter af coronavirussen, især efter omikronvarianten er blevet den dominerende variant.
»Det er forskel på, hvor godt vi danner antistoffer efter tidligere infektion og/eller vaccination. Vi danner formentlig lidt flere og bedre antistoffer efter smitte end ved vaccination,« siger Christian Morberg Wejse.
En anden faktor, der også har betydning, er, hvor meget smitte man udsættes for. Mennesker udskiller nemlig varierende mængder af virus.
»Når man får foretaget en pcr-test, så er der forskel på, hvornår den bliver positiv. Hvis den slår ud meget tidligt, så er der meget virus i kroppen. Det har været brugt inden for smitteopsporingen, at man i de prøver, der var ekstremt positive, kan se en tendens til, at der er flere smittede kontakter omkring den smittede. Cirka omkring 80 procent af kontakterne bliver smittede. De prøver, der slår ud sent, indeholder mindre virus og er mindre smitsomme, her bliver omkring 50 procent af kontakterne smittede,« siger Christian Morberg Wejse med henvisning til et nyligt studie udgivet i The New England Journal of Medicine.
Forskerne ved endnu ikke, hvorfor nogle danner flere antistoffer end andre, og hvorfor nogle slet ikke kan smittes med corona, uanset hvor meget smitte de udsættes for.
»Det hører til den kategori af ting, vi endnu ikke ved,« siger han.
Det er dog set tidligere med andre sygdomme, som for eksempel tuberkulose, at meget nære kontakter ikke bliver smittet.
»Omkring 10-30 procent af de meget nære kontakter bliver ikke smittet, og det ved vi heller ikke med sikkerhed endnu hvorfor. Men det har formentlig noget at gøre med vores immunforsvar. Der kan være nogle genetiske risikomarkører, der spiller ind,« siger lægen.
Til gengæld har danske forskere fra Aarhus og Syddansk Universitet i 2020 kortlagt, at mennesker med blodtype 0 får sjældnere coronavirus end personer med blodtyper A, B og AB.
Ifølge forskningsstudiet er risikoen for at blive smittet med coronavirusset 13 procent lavere, når man har blodtype 0. Men hvorfor det forholder sig sådan, ved forskerne heller ikke endnu.
Christian Morberg Wejse er lige nu selv smittet med omikronvarianten, på trods af at han er vaccineret tre gange. Netop omikronvarianten har ændret smittebilledet i befolkningen:
»Omikron har større potentiale til også at ramme fuldt vaccinerede og tidligere smittede. Og det er hovedårsagen til, at den spreder sig, som den gør. Puljen af modtagere er større. Delta har et mere begrænset smittepotentiale, fordi mange af os, der var fuldt vaccineret, var immune over for delta. Men sådan er det ikke mere,« siger han.
Mere konkret viser nye, endnu ikke fagfællebedømte data fra Statens Serum Institut, at 31 procent af de vaccinerede kontakter i husstande med omikronvarianten bliver smittet, mens der kun er tale om 21 procent i husstande med deltavarianten.
Endelig kan antallet af mennesker, man er sammen med, forøge smitterisikoen. Det skyldes, at flere kan være smittet og dermed udskille virus. Og netop derfor giver det mening, når myndighederne anbefaler at samles så få som muligt af gangen.
Og så er der selvfølgelig dem, der bare er heldige.
»Det kan være et spørgsmål om, hvilken termokande man lige får taget fat i. Så på den måde har held helt sikkert noget at sige,« siger Christian Morberg Wejse.
