Det myldrer som aldrig før med turister på de små danske øer. Gratis færgeture medfører på det nærmeste flodbølger af feriestemte danskere, der skal se alle afkroge af kongeriget.
Mange lokale tager imod gæsterne og deres tegnebøger med åbne arme, men det er ikke uden udfordringer, når et ø-samfund pludselig bliver en turistmagnet. Se bare eksemplerne herunder.
På Ærø i Det Sydfynske Øhav, som er et af de yndede mål for danske turister, betyder populariteten, at det af og til kniber for de fastboende at komme til og fra deres hjemø.
Færgeafgangene ryger nemlig lynhurtigt.
»Hvis du ikke bestiller mindst 14 dage i forvejen, kan du ikke være sikker. Jeg har selv bestilt billetter de næste to måneder frem,« fortæller Henning Borchert-Jørgensen.
Han har boet på Ærø i fire år, men er kommet der hele sit liv. Han kan tydeligt mærke, at regeringens sommerpakke har haft betydning for besøgstallene – og folk er da også mere end velkomne, understreger han.
Det er heller ikke turisterne, der har ansvaret for de problemer, de lokale oplever med færgerne.
»Det er et problem i det daglige. Pendlere oplever jo, at de kan blive forsinkede – det kan man jo blive både arbejdsmæssigt og trafikalt.«
»Hvis du ikke når færgen, er du virkelig på den, for du kan ikke bare få en billet til næste afgang.«
Den pensionerede ærøbo garderer sig ved altid at sørge for at have ekstra god tid til at nå færgen. Det betyder, at han ofte må sidde og vente lidt ekstra, men det har han både tid og overskud til.
Det er bare ikke alle, der her det. For nylig var han stødt på en ældre kvinde, der havde været til behandling på sygehuset i Svendborg. Behandlingen var trukket ud, og hun havde derfor misset sin afgang.
»Hun stod syg, dårlig og svækket og kunne ikke komme med.«
Han efterspørger derfor, at man på færgen reserverer pladser til de fastboende.
»Jeg mener simpelthen, det er en nødvendig løsning, for jeg frygter, at det ender med at være turisterne, der bliver set skævt til. Det ville være den værst tænkelige situation.«
»Det er jo ikke turisternes skyld, at der er lavet en ordning, der i virkeligheden er for succesfuld.«
På Fanø har de netop det, som Henning Borchert-Jørgensen efterspørger: De har et såkaldt Ø-Bizz, der giver dem fortrinsret.
Men fortrinsretten kan volde andre problemer, lyder det fra Rebekka-Liv Schmidt, der hele sit 43 år lange liv har boet på øen. Det fortæller hun i et interview med JydskeVestkysten, og til B.T. uddyber hun sine oplevelser.
»Hvad i alverden laver han?« havde hendes syvårige datter for nylig spurgt, da de udnyttede deres Ø-Bizz og kørte forbi køen ved færgelejet i Esbjerg.
I en anden bil sad en mand med langemanden i vejret. Det var ikke første gang, Rebekka-Liv Schmidt oplevede det.
»Folk rækker fingre efter os og råber ad os. Nogle skynder sig frem og blokerer køen, så ingen kan komme nogen vegne.«
Rebekka-Liv Schmidt forstår godt, at turisterne bliver frustreret, når hun »suser ind foran dem i køen«. Det var hun sikkert også selv blevet, hvis der ikke var en god forklaring.
Men forklaringen er der. Derfor efterlyser hun også bedre skiltning.
»Jeg har jo intet imod turisterne. Der skal være plads til alle, og det er der også, hvis rammerne er der. Men det er de bare ikke.«
Et andet sted, Rebekka-Liv Schmidt mærker de mange turister på færgen, er, når hun er på cykel.
Her er ikke en særskilt kø til øboerne, og de må derfor stå i kø sammen med alle dem, der er draget på tur i sommerdanmark. Derfor bliver det af og til et problem for hende at nå det hele, når der er lang kø, for hun skal hjem og hente børn.
Fannikken, der er mor til fire, efterlyser derfor også en særskilt kø til de fastboende. Ja, faktisk efterlyser hun generelt, at færgeselskabet tager hensyn til dem, der bor på øen i Vesterhavet.
»Vi bor der. Vi er ikke artister som i Den Gamle By i Aarhus. Det her er vores hverdag.«
På Orø i Isefjorden nær Holbæk er der cirka 900 fastboende. Men i denne tid fylder sommerturisterne i dén grad yderligere op. Ikke mindst hos Simon Drost, der driver Orø Havnekiosk, hvor han og de ansatte langer burgere, pølser og is over disken i en lind strøm.
»Vi er superglade for alle gæster. Men vi er også presset til det maksimale. Og faktisk også over. Jeg har været her i fire år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg er faktisk sikker på, jeg vil huske den her sommer resten af mit liv,« siger 57-årige Simon Drost.
Usædvanligt for Orø Havnekiosk er det nu blevet hverdag, at kunderne må stå i kø og derfor må have ekstra tålmodighed. Det går fint for langt de flestes vedkommende, fortæller Simon Drost.
Til gengæld har han på grund af de mange mennesker og fuldt bookede færgeafgange en stor udfordring med at få leveret varer, når han har brug for det.
»Det værste er hele logistikken. Én ting er begrænsningen af antallet af pladser på grund af corona. Værre er det med at kunne få leveret det, vi skal bruge. For at servicere alle de mennesker skal vi jo have en stor mængde varer ind. Så hvis man vælger at komme herover, kan jeg ikke garantere, vi kan servere alt, hvad der står på menukortet,« siger han.
»Vi er dobbelt op på omsætningen den her sommer, og det er dejligt med økonomien. Men penge er ikke alt. For os handler det også om at få en god kontakt med vores kunder, og den del går desværre fløjten i år. Det er rigtig ærgerligt, men det er dét, der følger med.«
Betina og Brian Bugge er på 11. år indehavere af Fur Camping i Limfjorden. Heller ikke her vil 2020 blive glemt.
»Det er en meget særlig sommer. Normalt er nogle af ugerne i sommerferien booket op, men denne gang er det hele sommeren. Alt er udsolgt,« siger Betina Bugge, som er glad for turiststrømmen, men også kan få øje på bagsiden af medaljen.
»Mange udenlandske turister er vant til at kunne køre fra plads til plads i Danmark og overnatte, hvor de kommer frem, men det kan de desværre ikke i år, for alt er booket. Så dem bliver vi nødt til at afvise, når de kommer her, og så bliver mange jo skuffede. Men generelt tager folk det pænt,« siger hun.
Fur Camping har egen restaurant, og også her må mange gæster – 40-50 stykker – gå forgæves dagligt, fortæller Betina Bugge, som selv står for at svinge stegepanden, hakke løg og banke wienerschitzler ud.
»Vi er da ikke kede af, at der kommer så mange. For fire dage siden lå omsætningen på index 108 for hele juli, så på den måde er det godt for os. Men ulempen er, at man ikke får oplevet Fur, som Fur normalt er. Et sted med ro og fred – det sande Fur, hvis man kan sige det sådan,« siger hun.
