Hvad er værst: en tunge i øret eller en hånd på låret?

Måske er det lige slemt, helt uacceptabelt og et åndssvagt spørgsmål, der understreger, at sexchikane ikke kan gradbøjes.

Alligevel er der oven på Morten Østergaards fald fra tinderne i Det Radikale Venstre en anledning til at sidestille de to førnævnte krænkelser.

I hvert fald har det vist sig, at Morten Østergaards hånd på en partifælles lår i en sag, der ligger cirka 10 år tilbage, var nok til at rive taburetten væk under ham og fravriste ham styrepinden for De Radikale på Christiansborg.

Morten Østergaard trak sig onsdag 7. oktober 2020 som formand for Det Radikale Venstre.
Morten Østergaard trak sig onsdag 7. oktober 2020 som formand for Det Radikale Venstre. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Bevæger man sig 650 meter mod vest – til Rådhuspladsen i København – sidder Socialdemokratiets overborgmester, Frank Jensen.

Også han er ophavsmand til en cirka 10 år gammel sexchikanesag, efter han ved en julefrokost i festsalen på Københavns Rådhus havde chikaneret en række kvindelige medarbejdere i et omfang, så flere kolleger så sig nødsaget til at gribe ind.

Én af de forulempede kvinder fik overborgmesterens tunge i øret. En anden fik den på halsen.

Har du erfaringer med sexisme i politik, hører B.T. gerne fra dig. Skriv en mail på 1929@bt.dk – tak.

Overborgmester i København Frank Jensen måtte i 2012 beklage, at han ved en julefrokost havde opført sig upassende over for kvindelige kolleger. Arkivfoto
Overborgmester i København Frank Jensen måtte i 2012 beklage, at han ved en julefrokost havde opført sig upassende over for kvindelige kolleger. Arkivfoto Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

Sagen om Frank Jensens vildfarne tunge og upassende opførsel rejste sig som en storm på rådhuset, og fra flere sider blev overborgmesteren afkrævet en redegørelse af forløbet.

Efterfølgende resulterede det i, at daværende kommunaldirektør Claus Juhl offentligt tog afstand fra Frank Jensens opførsel, som han kaldte 'helt uacceptabel'.

Frank Jensen undskyldte herefter.

Sagen fik dog ikke yderligere (politisk) konsekvens for overborgmesteren, som på 11. år besidder samme embede.

Diffust grænseland

Ifølge Henrik Qvortrup, der er politisk redaktør på B.T., er de to sager med Morten Østergaard og Frank Jensen et godt eksempel på, hvor grænsen for, hvad man 'må' og kan 'slippe af sted med', er trukket i henholdsvis Socialdemokratiet og i Det Radikale Venstre.

»Der er ingen tvivl om, at der er en anden grænse for, hvad man kan acceptere i et parti som De Radikale i forhold til, hvad man kan acceptere hos Socialdemokratiet,« siger han og konkretiserer:

»Det hænger jo dels sammen med, at når man placerer sig på den høje hest og sætter sig selv som moralsk overdommer, som De Radikale og Morten Østergaard har gjort, så er der en ikke unaturlig forventning om, at man kan tage sin egen medicin og håndtere denne type sager knivskarpt,« siger Henrik Qvortrup.

B.T.s politiske redaktør understreger dog, at det i hans optik ikke var hånden på låret, der i sig selv var udslagsgivende for Morten Østergaards deroute, men snarere hans forkvaklede og forfejlede forsøg på at gemme sagen af vejen.

»Som amerikanerne siger: 'It's nok the crime, it's the cover up'. Og det mener jeg, de har gang i her.«

S plaget af rustik mandehørm

Når det så er sagt, understreger Henrik Qvortrup det uomtvistelige i, at der i Socialdemokratiet hersker en anden og mere mandsdomineret kultur, som igennem årtier er forankret i fagbevægelsen med alt, hvad den indebærer.

»Det er en kultur med røde seler og en tradition for gammeldags fagbevægelse med rustik mandehørm, hvor den her slags sager bare har fundet sted.«

Ud over Frank Jensen-sagen er der i Socialdemokratiet flere sager, der er med til at underbygge beskrivelsen af førnævnte kultur, siger Qvortrup.

»Senest sagen oppe i medierne med Jeppe Kofod, men også sagen om forhenværende gruppeformand Carsten Hansen tegner et tydeligt billede,« lyder det fra Qvortrup.

Endnu en chikanefyldt julefrokost

I 2011 kom det frem, at Carsten Hansen i sin tid som gruppeformand – også under en julefrokost – havde forulempet en af partiets sekretærer.

Carsten Hansen gik efterfølgende ud med en beklagelse og understregede, at han selv og den forurettede part var nået til enighed.

Carstens Hansen blev senere under Helle Thorning-Schmidt udnævnt som by- og boligminister.

Socialdemokratiet holder gruppemøde i forbindelse med udskiftninger i toppen. Helle Thorning-Schmidt og Carsten Hansen kommer ud efter rokeringsmødet.
Socialdemokratiet holder gruppemøde i forbindelse med udskiftninger i toppen. Helle Thorning-Schmidt og Carsten Hansen kommer ud efter rokeringsmødet. Foto: Claus Bech Andersen
Vis mere

Tre år forinden, da sagen om Jeppe Kofod kørte i 2008, var Carsten Hansen meget klar i mælet, da han offentligt satte ord på sin fordømmelse over for Kofod og hans sexaffære med en 15-årig pige ved et DSU-arrangement.

»Helt utilgiveligt. Han må nøje overveje sin politiske fremtid,« lød det dengang fra Carsten Hansen om sin partifælle.

»Hele MeToo-bølgen har jo vist, at der blandt partierne på Borgen er nogle spilleregler for, hvad man kan og ikke kan, der nu skal redefineres. Og her må man nok erkende, at Socialdemokratiet er et af de partier, hvor reglerne kræver et ekstra gennemsyn,« siger Qvortrup.