Hele fem gange er politiet troppet op i en skønhedsklinik i Roskilde for at dele store bøder ud.
100.000 kroner lyder det samlede beløb på. Indtil videre. Summen kan nemlig stige, for ejeren nægter at holde tvangslukket. Hvis han følger loven, går han konkurs inden for få dage, siger han.
»Grunden til, at vi holder åbent, er, at vi ikke har en indkomst. Vi kan ikke se nogen anden mulighed for at få brød på bordet,« siger 34-årige Osman Al Chami.
I skønhedsklinikken tilbydes kunder hudpleje, laserbehandlinger til permanent hårfjerning samt behandling af negle.
Klinikken regnes for at tilhøre de liberale serviceerhverv, som har skullet holde lukket siden 21. december som en del af coronanedlukningen.
Men ifølge den 34-årige selvstændige har han brug for en konstant pengestrøm for ikke at gå konkurs. Derfor tager han mod bøderne fra politiet én efter én. De regninger skal først betales i fremtiden. Han har brug for penge lige nu, lyder det.
Han fortæller, at han blandt andet har udgifter til leje af erhvervslokale, løn til sig selv og hustru samt to ansatte – en på fuld tid og en på deltid.
»Lige nu og her mangler vi penge for at overleve. Det vil være katastrofalt for mig at gå konkurs. Bøderne tager vi i retten,« siger han.
Han kritiserer Erhvervsstyrelsen for at være for langsom og besværlig med udbetalinger fra hjælpepakker.
En aktindsigt, B.T. har fået, i udbetalinger til virksomheden, viser, at Osman Al Chami har søgt om kompensation til sin virksomhed seks gange.
To af gangene har han fået godkendt og udbetalt penge for i alt 116.000 kroner. Tre gange har han fået afvist sin ansøgning, mens den sidste er under behandling.
Selvom Erhvervsstyrelsen har udbetalt penge til Osman Al Chami, slår det slet ikke til, lyder det fra klinikejeren, der mener sig berettiget til mere.
»De her kompensationer er på ingen måde nok til at dække omkostningerne,« siger han.
Ifølge Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark, er der flere tilfælde af små selvstændige, der venter længe på at få kompensation.
»Vi kender ikke den konkrete sag, men vi kan godt genkende, at der desværre er alt for mange virksomheder, der kommer i klemme i systemet og må vente urimeligt længe på kompensation.«
»Vi har selv lavet undersøgelser i slutningen af 2020, der viser, at nogle virksomheder har ventet på kompensation helt tilbage fra august. Det er i sig selv urimeligt, men det medfører også, at man ikke kan få penge fra den næste kompensationsordning, før den første er udbetalt,« siger hun.
Osman Al Chami er ikke bekymret for, at hans lovbrud kan medføre risiko for en stigende coronasmitte.
»Jeg tænker ikke over smitterisikoen, selvom jeg har børn, forældre og bedsteforældre. Smitterisikoen er brugt som en skræmmekampagne for at retfærdiggøre restriktionerne.«
»Hvis det virkelig er folkesundheden, det drejer sig om, hvorfor forbyder man så ikke cigaretter og alkohol, som har ødelagt liv i generationer?« spørger han og fortsætter:
»Jeg synes, det er min pligt at holde åbent. Jeg bliver uretfærdigt behandlet, og det bekæmper jeg med alle midler.«
Ifølge Erhvervsstyrelsen er der ikke meget hold i kritikken om langsom sagsbehandling.
»Erhvervsstyrelsen oplyser løbende de forventede sagsbehandlingstider på styrelsens hjemmeside. Heraf fremgår det, at hvis man har søgt kompensation inden 24. januar, kan man senest 11. februar forvente svar på, om ansøgningen er behandlet færdig, eller om der skal indsendes supplerende information. Styrelsen overholder de udmeldte sagsbehandlingstider, og det forventer vi også at gøre fremover,« oplyser styrelsen.
