Trist Selsing: Brug for at stramme op
En tidligere straffet, mørk mands frygtelige overfald på Islands Brygge, kommer i slipstrømmen på en voksende mængde vold rundt om i Europa, lyder det fra B.T.s debattør Eva Selsing, der kræver mere handling.

En tidligere straffet, mørk mands frygtelige overfald på Islands Brygge, kommer i slipstrømmen på en voksende mængde vold rundt om i Europa, lyder det fra B.T.s debattør Eva Selsing, der kræver mere handling.

B.T.s debattør Eva Selsing mener, at det frygtelige overfald ved et VM-arrangement på Islands Brygge i København, viser, at der - desværre - er brug for at blive strammet op for sikkerheden.
»Med den tendens vi ser lige nu, kan der være brug for mere hårdhændet tilgang fra arrangørerne af store begivenheder,« siger hun.
»Det kan være mere overvågning eller ekstrem ind-og udslusningssystemer, flere scannere eller ansigtskendelse. Alt man kan forestille sig for at sikre, at der ikke bryder for mange konflikter ud.«
Helt konkret slog en 31-årig mørk mand en 32-årig svensker med så hårdt et knytnæveslag under visningen af VM-kampen mellem Norge og Elfenbenskysten, at han er svært tilskadekommen, og svenske medier omtaler, at han er afgået ved døden.
Den 31-årige mand meldte sig selv fredag morgen til politiet. Han nægter sig skyldig, men under grundlovsforhøret blev det besluttet, at han varetægtsfængsles i 26 dage.
Det er ikke kommet frem, om den 31-årige har udenlandsk statsborgerskab eller hvilken etnisk baggrund han helt konkret har.

Men under grundlovsforhøret kom det frem, at han tidligere er idømt syv års fængsel for overtrædelse af knivloven og for drabsforsøg.
Eva Selsing peger på, at der lige nu ses en bølge af blodige overfald i Europa.
»Overfaldet på Islands Brygge lægger sig i slipstrømmen på den tilsyneladende voksende mængde af vold og konflikter mellem forskellige kulturgrupper. Vi har set en meget blodig måned for det multikulturelle Europa,« siger hun.
Eva Selsing mener, at det er meget trist, at der er nødt til at være en mere hårdhændet kontrol ved store arrangementer.
»Det er ikke den vej, jeg mener, vi skal gå. Problemet er, at der kommer mennesker til, der desværre lader til i større omfang at opføre sig uhensigtsmæssigt,« siger hun og tilføjer:
»Løsningen er at sørge for, at der ikke kommer så mange farlige mennesker til Europa, så vi igen kan komme tilbage til at kunne holde store arrangementer, og hvad vi ellers har lyst til, uden at risikere at blive udsat for sådanne livsfarlige overfald.«
Sverige statsminister har reageret på overfaldet på Islands Brygge. Læs mere HER.