Det er langt fra alle i den arbejdsdygtige alder i Odense, der rent faktisk kan arbejde.
Faktisk er Odense Kommune den tredjedårligste i hele landet, når man ser på andelen af byens beboere, der er på arbejdsmarkedet. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Det betyder helt lavpraktisk, at der simpelthen bare ikke er råd til alt det sjove. For når en stor andel af en befolkning ikke arbejder, så ryger der ikke de fornødne penge ind i kommunekassen.
»Der ligger en alvorlig opgave foran os, som bliver hård at løse, og som kræver en vedvarende indsats«, siger Brian Dybro (SF), der er beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune.
Antallet af personer i den arbejdsdygtige alder, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, bliver opgjort i procent og kaldes for erhvervsfrekvensen.
Og selvom det måske godt kan lyde en anelse tørt, så er det faktisk netop, når man ser på erhvervsfrekvensen i Odense sammenlignet med resten af Danmark, at det bliver rigtig interessant.
For sammenlignet med landets resterende kommuner, så er Odense Kommune altså tredjedårligst i hele landet til at klæde deres borgere på til at bestride et arbejde.
»Min største motivation er naturligvis at hjælpe mennesker, der lige nu befinder sig langt fra arbejdsmarkedet. Det er der både økonomiske, men også i høj grad menneskelige fordele ved. Og i bund og grund så handler det her jo om mennesker,« siger Brian Dybro.
Men fordi det står så skidt til i kommunen, når det gælder om at få personer i den arbejdsdygtige alder til rent faktisk også at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, forsøger man nu med flere tiltag at ændre den tendens.
»De studerende fylder naturligvis meget i statistikken, og det er der jo i og for sig ikke noget negativt i. Men udfordringen med erhvervsfrekvensen bunder i, at der simpelthen er for mange i Odense, der ikke er klar til at tage et job«, siger Brian Dybro.
Udfordringen med, at gøre folk i den arbejdsdygtige alder klar til at bestride et arbejde, er jo ikke ligefrem ny. Kan man ikke tale om, at det i mange tilfælde vil være for sent at sætte ind med en indsats?
»Det er naturligvis ikke en udfordring, som bare er opstået ud af det blå, men det betyder bestemt ikke, at det er for sent at forsøge at ændre. Jeg er i hvert fald enormt træt af at høre på, at mennesker, som lige nu befinder sig langt fra arbejdsmarkedet, bliver stemplet som dovne. Det er slet ikke det, det drejer sig om,« siger Brian Dybro og afslutter:
»Det drejer sig om, at vi som kommune skal være villige til at tage ansvaret på os og hjælpe de her mennesker tilbage til arbejdsmarkedet.«
I en lang periode har særligt ledigheden været et fokuspunkt for Odense Kommune og i høj grad også for beskæftigelses- og socialrådmanden.
Her ser det ud til, at kommunen er lykkedes med sine indsatser. I hvert fald er ledighedsprocenten i Odense det seneste stykke tid faldet, så den nu ligger tættere på landsgennemsnittet.
Lige nu er 4,6 procent af borgerne i Odense Kommune fuldtidsledige. Landsgennemsnittet for fuldtidsledige ligger på 3,7 procent.
Og fordi det er lykkedes kommunen at bringe ledigheden ned med sine indsatser, er det nu en motivation for Brian Dybro til at målrette indsatsen yderligere for at få skubbet erhvervsfrekvensen i vejret.
»Ledigheden har nu nærmet sig landsgennemsnittet igen, og det viser bare, at når vi gør en ekstra indsats på et særligt område, så rykker det også,« siger Brian Dybro.
