Lørdag blev dagen, hvor tre danskere kan kalde sig for nye medlemmer af 'Lotto-millionærklubben'.
Og én af de tre er fra Østjylland, og kan se frem til intet mindre end 19 millioner flyve på bankbogen.
Det skriver Danske Spil i en ny pressemeddelelse.
Heri står der, at en randrusianer lavede et stop lørdag hos Spar i Øster Tørslev og købe en Lotto-kupon – og det viste sig altså at være ganske fornuftigt.
Den indeholdte nemlig en række med de syv magiske tal, hvilket udløste 19 millioner skattefri kroner til at forsøde tilværelsen med.
Og østjyden er ikke den eneste danskere, der lørdag kunne juble med armene helt over hovedet.
Millionærgarantien, som lyder på én millioner kroner, blev også udløst til to danskere: Én fra Næstved og én, der havde købt sin kupon hos Nærbutikken Sædding i Esbjerg.
Ifølge Danske Spil blev den højeste gevinst vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt det svimlende beløb 38.564.007 kroner.
Når gevinsten blev så stor, skyldes det, at præmiepuljen var overført fra de to forudgående lørdage, hvor ingen havde fundet frem til den rigtige kombination.