En 28-årig kvinde blev natten til onsdag udsat for et groft overfald.

Hændelsen fandt sted på et bordel i Viborg, hvor kvinden lå og sov.

Det skriver TV Midtvest.

Den 28-årige afrikanske kvinde blev vækket klokken 03.30 ved, at der blev banket på døren.

Da hun åbnede døren, tvang tre mænd bevæbnet med pistoler og en stor kniv sig adgang og truede hende til at udlevere kontanter, mobiltelefoner og hævekort.

Den ene af mændene tvang hende også til oralsex.

De tre mænd beskrives således: To var arabisk af udseende, mens den tredje var somalisk af udseende. Det var de to førstnævnte, der bar pistoler, mens den tredje havde medbragt en stor kniv.

Jens Claumarch, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, udtaler, at politiet gerne hører fra eventuelle vidner, der kan have set noget, som kan kædes sammen med overfaldet. Politiet kan kontaktes på 114.