Politiet efterlyser to unge mænd efter groft overfald


Københavns Politi efterlyser tirsdag billederne af to unge mænd, der er mistænkt for at stå bag et groft overfald.
Overfaldet er begået den 27. april 2019, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Gerningsmændene overfaldt fire personer på Vestergade i København omkring kl. 03.00 natten mellem fredag og lørdag den 27. april sidste år.
Et af ofrene blev slået i hovedet med en glasflaske, imens en anden blev stukket i låret med flasken.

Har du kendskab til overfaldet, eller kan du genkende de to mænd på billederne, bedes du kontakte politiet på 114.
De mistænkte beskrives som:
A: Mand. 18-22 år, 175-180 cm høj, spinkel af bygning, kort lyst hår, dansk af udseende.
Han var iført briller, sort jakke, rød ”Kenzo” trøje/t-shirt, mørke bukser og mørke sko. Kan ses på billedet herover.

B: Mand, ca. 20 år, ca. 170 cm høj, krøllet sort hår.
Han var iført sort jakke, mørke blå bukser, sort/mørke sko, hvid trøje samt hvid t-shirt. Kan ses på billedet herover.
Han medbragte en 3 liters Smirnoff vodka flaske eller lignende.