Jeg troede helt ærligt, at al det her hjemmearbejde og hjemmeskole ville være en ganske hyggelig ting. Sådan noget med en kande te på bordet, hyggelig stemning omkring bøgerne og en gåtur i det gode vejr af og til. Sikke en idiot jeg er.
Jeg er journalist på B.T. og arbejder hjemmefra, som så mange andre danskere. Mine tre drenge er også hjemme. De to ældste på seks og 12 år skal lave skolearbejde. Jeg skal skrive nyhedsartikler, og den yngste på to år skal desværre ingenting.
Så mens jeg forsøger at tale med professionelle kilder, så skal jeg underholde ham, opretholde et minimum af arbejdsdisciplin hos de ældste drenge og ellers sørge for den basale husholdning. Min kæreste er læge på Rigshospitalet og derfor desværre ikke hjemme i dagtimerne.
Mine drenges i øvrigt fantastiske lærere har budt ind med et hav af hjemmeopgaver. De nærer os åbenbart grænseløs og uberettiget tillid til at, vi ikke alene kan løse de basale dansk- og matematikopgaver, men også de mere avancerede. Den ældste skal for eksempel 'lave et sundt måltid til hele familien' og lave 'en arkitektonisk hverdagsting, som indbyder til at få et kælenavn'.
Altså ligesom Beijings Nationalstadion, der åbenbart kaldes 'fuglereden'. Det ligner åbenbart sådan en. Det ved man, hvis man går i 6. klasse.
Efter at have siddet i digitale redaktionsmøder, lagt læseplaner med mine børn, passet småhysterisk toårig og jeg ved ikke hvad andet, så priser jeg mig lykkelig for, at jeg i gymnasiet lærte den ædle kunst at springe over, hvor gærdet er lavest.
Man når simpelthen ikke det hele. Og Marius på 12 år får - er mit beskedne gæt - aldrig nogensinde frembragt en 'arkitektonisk hverdagsting'. Slet ikke en, der får et kælenavn.
Derfor var jeg også lettet over, at foreningen Skole og Forældre i går fortalte os stressede, hjemmearbejdende forældre til skolebørn, at man ikke skulle have dårlig samvittighed, hvis man ikke nåede det hele. Det vigtigste var, at livet derhjemme fungerede.
Pyha, sikke en lettelse. Jeg har efter denne opslidende uge udarbejdet tre små råd, som jeg gladeligt deler.
1. Lav hver dag en lille skriftlig to-do-liste for hvert hjemmegående skolebarn. Det gør dem en anelse mere selvkørende.
2: Lav meget præcise tidsintervaller for, hvornår de skal lave skolearbejde, hvornår de skal udenfor og hvornår de må holde fri. Det er betydeligt nemmere at lave skolearbejde, hvis man ved, hvor lang tid man skal koncentrere sig.
3. Lad være at presse dem - eller dig selv - for hårdt. Det er nyt for børnene, at du agerer skolelærer og at de sidder herhjemme omgivet af deres legetøj. Det er vigtigere at holde moralen oppe, end det er få lavet det sidste regnestykke.
