De restriktioner, regeringen har lagt ned over danskerne, kan sammenlignes med at være i fængsel, og på et punkt er corona-krisen værre end et fængselsophold.
Det fortæller Anja Leavens, der har 20 års erfaring som fængselspsykolog og til daglig har fængselsindsatte i terapi.
»Set i sammenligning med et fængselsophold er det en meget mild indskrænkning af friheden, vi er udsat for. Vi kan stadig gå ud og handle. Vi kan stadig ringe til dem, vi holder af. Det, der kan sammenlignes med et fængselsophold, er indskrænkningen af valgfrihed. Vi er vant til selv at kunne bestemme, hvad vi vil gøre og hvornår, og det kan vi ikke nu,« siger hun.
Et ophold blandt voldsdømte og narkomaner i et lukket fængsel er langt hårdere end to uger i hjemmekarantæne, men på et punkt kan corona-restriktionerne virke hårdere end en fængselsdom.
»Det mest afgørende for fængselsindsatte er, at de ved, der er en slutdato. De er i et forløb med forudsigelige skæringsdatoer for, hvornår de kan få besøg, komme på udgang og blive prøveløsladt. Noget af det, der er svært ved de begrænsninger, vi oplever, er, at vi ikke ved, hvornår det slutter. Vi ved heller ikke, om der kommer flere begrænsninger. De fleste af os lever ikke særlig godt med uvished,« siger Anja Leavens.
En måde at håndtere uvisheden kan være at følge opdateringer om covid-19 i nyhedsmedierne, men man skal også passe på, at man ikke bliver overoptaget af situationen og ikke kan tænke på andet.
Anja Leavens har især ét godt råd til danskere, der er tvunget til at blive hjemme som følge af corona-krisen.
»Jeg plejer at sige til indsatte: Prøv at holde så almindelig en hverdag, som du kan. Det er også mit vigtigste råd til danskerne i disse corona-tider. Det er noget med at have nogle daglige rutiner. Gør det, du plejer. Stå op, gå i bad, læg makeup, spis morgenmad. Hold kontakt til dem, du godt kan lide. Det her er ikke en to uger lang weekend. Vi risikerer, at det bliver forlænget. Det kan være nemmest at sidde derhjemme foran fjernsynet i nattøj, men så er der måske lige pludselig gået en måned eller længere tid på den måde,« siger hun.
I fængslerne gøres der meget ud af, at de indsatte skal have faste rutiner. De skal stå op på et bestemt tidspunkt og udføre et stykke arbejde inden for fængslets mure.
Hvis ikke de indsatte har en dagligdag på den måde, fører det til et øget konfliktnivau i fængslerne. Efter den Store Nordiske Rockerkrig i 1990'erne blev et stort antal rockere samlet på afdelinger, hvor der ikke var beskæftigelsestilbud.
Resultatet blev, at de indsatte kom i voldsomme konflikter både med personalet og med hinanden. Derfor gør Kriminalforsorgen meget ud af at beskæftige de indsatte, fortæller Bo Yde Sørensen, der er formand for Fængselsforbundet.
»Min erfaring fra fængsler er, at kedsomheden er det værste. Det gælder også i disse tider. Hvis man ikke får beskæftiget sine børn eller hinanden, så begynder de at drille hinanden og skabe konflikter. Det er også det, der sker i fængslerne,« siger Bo Yde Sørensen.
Hvis ikke man opretholder en hverdagsrutine, er der risiko for, at man mister strukturen i dagligdagen.
Særligt én gruppe danskere vil ifølge psykologen være særligt hårdt ramt af restriktionerne. Ældre, der bor alene, og som – fordi de er i risikogruppen – rådes til at blive inden døre og helt undgå kontakt. For dem kan denne periode føles som at være isolationsfængslet.
»Det, der sker for indsatte i isolation, er, at man bliver hudsulten. Man savner fysisk kontakt med andre mennesker. I den situation er det bedst at indrømme, at man har det sådan, frem for at benægte, at man savner social kontakt. Ring til nogen. Hold kontakt til dem, du holder af, så meget du kan,« lyder rådet.
Indsatte i isolationsfængsel vender ofte rundt på døgnet og får invaderende tanker, som kan være svære at styre og kører i ring.
»Hvis man sidder alene og ikke har nogen at tale med, kan tanker, man bliver skræmt af, have en tendens til at vokse. Vi er ikke bygget til at være alene, og derfor er det vigtigt, at man rækker ud og taler med nogen,« siger Anja Leavens.
Hun opfordrer alle personer, der oplever angst over corona eller har svære følelser omkring situationen, til at ringe til en af landets psykologer og få rådgivning over telefonen eller via internettet.
