En helt almindelig eftermiddag med leg skulle vise sig at ende alarmerende alvorligt for familie Kortbek Hjortkær fra Slagelse.

For få dage senere lå lille Mille på knap to år bevidstløs på operationsbordet og kæmpede for sit liv.

»Det er hårdt. Det er forfærdeligt hårdt, og det er det værste nogensinde. Mit hjerte er knust,« fortæller mor Michelle Kortbek Hjortkær, der har lagt et opslag på Facebook med Milles forfærdelige oplevelser, der har fået over 1.000 delinger og et hav af støttende beskeder.

For en leg endte med at blive til en forfærdelig historie. For som søskende nu en gang driller hinanden, så havde Mille taget en klump af sin femårige storebrors magnetkugle-legetøj og var løbet væk med det. Michelle satte efter Mille, og Mille kom hele klumpen ind i munden.

TIP OS! Har du haft en lignende oplevelse med magnetlegetøj, hører B.T. gerne fra dig. Skriv en mail til sedf@bt.dk.

»Jeg får klumpen ud af hendes mund. Desværre så jeg ikke, hvor stor klumpen var, og jeg troede ikke, hun havde nået at sluge noget. Vi reagerede derfor ikke på noget, men det viste sig at være forkert.«

Mille har været indlagt i flere dage, en leg endte katastrofalt for den to-årige pige. PRIVATFOTO
Mille har været indlagt i flere dage, en leg endte katastrofalt for den to-årige pige. PRIVATFOTO
Vis mere

Mille havde nemlig slugt mange magnetkugler. Hele 21 kugler befandt sig i Milles mave, uden at Milles forældre anede besked. Et par dage efter begyndte Mille at kaste op konstant, og det gik op for familien, hvad der var sket.

»Vi blev selvfølgelig bekymrede, og til at starte med undrede vi os over, hvorfor hun kastede så meget op. Der kom jeg i tanke om magnetkuglerne, og vi kom straks til røntgen,« fortæller Michelle til B.T.

På røntgenbillederne så man det værst tænkelige. Man kan se klumpen med magnetkugler. Ni kugler i Milles mavesæk og resten i hendes tyk- og tyndtarm. De havde ligget og vredet sig i hendes mavesæk og tarm og havde lavet huller i begge. Værst gik det ud over Milles tyndtarm, som ifølge Michelles havde utallige huller. Derfor skulle Mille straks opereres i håb om, at hun kunne reddes, inden det var for sent.

»Efter den fem timers lange operation havde lægerne fjernet alle kuglerne, og heldigvis var kuglerne ikke kommet i hendes bughule. Hvis vi først havde opdaget kuglerne et par dage efter, så var hun her ikke mere. Man føler sig som en rigtig dårlig forælder, at man ikke har tænkt så langt, at hun har kunnet sluge de kugler. Det er i bund og grund os forældres skyld,« lyder det fra Michelle, der er tydeligt berørt af situationen.

De er disse kugler, som 2-årige Mille havde slugt. De er blevet opereret ud. PRIVATFOTO
De er disse kugler, som 2-årige Mille havde slugt. De er blevet opereret ud. PRIVATFOTO
Vis mere

Efter hendes operation har Mille brugt de seneste par dage på intensivafdeling på Odense Universitetshospital. Her har hverken Milles far eller storbror kunnet besøge Mille på grund af coronarestriktioner, og derfor har det kun været Michelle, der har været ved Milles side.

»Jeg kan ikke engang tage hende op og holde hende, hun er koblet til med masser af slanger. Tirsdag åbnede hun øjnene to gange, ellers var hun væk. Hun reagerede nogle gange med at nikke og ryste på hovedet.«

Onsdag, hvor B.T. snakkede med mor Michelle Kortbek Hjortkær om hele forløbet, havde Mille ligget på intensiv siden mandag. Michelle forklarer, at Mille nu er vågen og har kunnet spise og drikke lidt i løbet af onsdag morgen, hvor hun ellers har gået flere døgn uden mad eller drikke. Heldigvis for familien bliver Mille udskrevet fra intensiv og rykket til børneafdelingen i løbet af onsdagen.

Men Michelle kommer med et opråb til alle børnefamilier, der læser hendes Facebook-opslag.

Lille to-årige Mille blev haste-operet for at sluge 21 magnetkugler. Nu krydser familien fingre for, at hun kan komme hjem til jul.
Lille to-årige Mille blev haste-operet for at sluge 21 magnetkugler. Nu krydser familien fingre for, at hun kan komme hjem til jul.
Vis mere

'Og til alle, der har de små magnetkugler i hjemmet: De er sjove at lege med, men smid lortet ud, eller gem det langt væk, indtil alle i husstanden er gamle nok til at forstå faren ved at proppe ting i munden.'

Til B.T. fortæller hun også, at hun ville ønske, at de aldrig havde haft kuglerne til at starte med, og herefter forklarer hun, at Milles storebror har været med til at smide kuglerne ud i skraldespanden.

Nu håber Michelle Kortbek Hjortkær, at de snart kan komme hjem og være en familie igen.

»Jeg savner min mand og min søn, og jeg ved, de savner os. Der er langt fra Slagelse til Odense. Vi glæder os til at være en samlet familie igen.«