Efter at have gransket sagen afviser to klageinstanser en række klager fra Danmarks Naturfredningsforening og Amager Fælleds Venner over byggeriet på Amager Fælled.
Det skriver Politiken, og det fremgår desuden af en nyhed på Nævnenes Hus' hjemmeside.
Miljø- og Fødevarenævnet stadfæster den tilladelse til byudvikling, som Københavns Kommune har givet. Samtidig afviser Planklagenævnet blandt andet en klage om lokalplanen.
- Det betyder, at planerne og miljørapporten fortsat gælder, lyder konklusionen fra Planklagenævnet.
Afgørelserne kan ikke ankes.
Byggeriet har stået stille siden august, hvor Københavns Byret besluttede, at forløbet foreløbig skulle indstilles.
Opdateres
Del:

