Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti har medvind i meningsmålingerne.
Partilederen personificerer den højrebølge, der lige nu skyller ind over Europa med modstand mod migration som den absolutte mærkesag.
Men spørger man B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen, er der ingen grund til at akademisere 'højrebølgen'.
»Det er ikke raketvidenskab, hvorfor vælgerne trækker til højre,« siger han og henviser til tre historier, der i den forgangne uge og denne weekend har trukket overskrifter.
Onsdag offentliggjorde Københavns Politi billeder af seks mistænkte gerningsmænd bag et voldeligt overfald på Hovedbanegården i København 14. oktober 2025.
De stod ifølge politiet bag en voldsepisode, hvor 'ikke under ni personer' tildelte et 30-årigt offer flere slag herunder også med en flaske samt spark, ligesom de trampede på offeret, der fik behandlingskrævende skader.
Ifølge politiet kendte gerningsmænd og ofre ikke hinanden, og han var således et tilfældigt offer.
Fælles for de efterlyste gerningsmænd er, at de alle er 'af anden etnisk herkomst'. Fire gerningsmænd er efterfølgende blevet anholdt. To er stadig efterlyst.
Voldsepisoden står ikke alene. 18. oktober 2025 var der endnu et voldeligt overfald ved Hovedbanegården, hvor et offer fik tildelt spark i brystet og knytnæveslag. Her er fire gerningsmænd på mellem 18 og 20 år blevet sigtet. De har også anden etnisk herkomst.
»Danskerne kan jo se, at det gang på gang er nogle bestemte typer, som begår den her gruppevold. At de nærmest altid har mellemøstlig baggrund. Og reaktionen bliver så at stemme på et parti, der vil sætte hårdt mod hårdt,« siger Joachim B. Olsen.
Ikke at episoderne vil overraske kriminologer. Statistikkerne viser, at indvandrere og efterkommere fra de muslimske såkaldte Menapt-lande begår meget mere kriminalitet end etniske danskere.
Det ved de fleste danskere, fortæller Joachim B. Olsen, men når de her sager kommer op i medierne og bliver delt på sociale medier, bliver volden mere konkret.
»Det bliver mere virkeligt og nærværende, og her sættes der endda ansigter på de mistænkte gerningsmænd,« siger Joachim B. Olsen.
De to overfald står ikke alene. Lørdag efterlyste Midt- og Vestjyllands Politi en mand med 'mellemøstligt udseende', som mistænkes for at have kørt en 44-årig fodgænger ihjel i Silkeborg for efterfølgende at stikke af fra gerningsstedet. Og selvom han endnu ikke er dømt, taler det ind i en tendens: At vanvidsbilisme har en etnisk slagside.
På baggrund af omtaler i medierne og retsdokumenter har B.T. tidligere fundet navne og oprindelse på nogle af de seneste seks års mest spektakulære sager om vanvidsbilisme. Sager som har ført til død og alvorlig lemlæstelse af uskyldige ofre.
I otte ud af 14 sager er det gerningsmænd af anden etnisk herkomst, der er dømt eller sigtede af politiet. I to sager er der tale om østeuropæere, mens personer med dansk baggrund er gerningsmænd i fire sager. Det kan du læse mere om her.
Summen af de mange sager forklarer ifølge Joachim B. Olsen den stigende støtte til Dansk Folkeparti.
»De er jo det eneste parti, som taler om remigration. Altså at indvandrere fra Mellemøsten skal tilbage til deres oprindelseslande,« siger Joachim B. Olsen og fortsætter:
»Det er jo ikke, fordi regeringen ikke har gjort noget. Straffene for vold og vanvidsbilisme er jo blevet skærpet ad flere omgange, men når så det fortsætter, så bliver vælgerne frustrerede, og det forklarer, at opbakningen til et parti som Dansk Folkeparti - der vil gå længere end regeringen - stiger,« siger Joachim B. Olsen.
Regeringens og justitsminister Peter Hummelgaards (S) problem er, at han ikke kan forhindre bilister i at køre vanvittigt eller en gruppe utilpassede efterkommere i at begå et voldeligt overfald.
»Men han gøres ansvarlig for det, fordi Socialdemokratiet har haft regeringsmagten siden 2019,« siger Joachim B. Olsen.
Men Morten Messerschmidts kurs indebærer også en risiko.
For kommer Dansk Folkeparti i regering eller bliver parlamentarisk grundlag for én, så kommer Danmark ikke til at ligne en Morten Korch-film.
»Messerschmidt sætter forventningerne højt og kan komme til at skuffe fælt. For hvordan skal remigration ske lavpraktisk? Skal det ske ved tvang, hvor man tilbageholder indvandrere, og hvad skal kriterierne være? Og er der overhovedet lande, der gider at tage imod dem? Mange er jo danske statsborgere«.
»Vi ved, at det er notorisk svært at sende indvandrere, der først er her og har etableret et liv her, hjem,« siger Joachim B. Olsen.
Han tilføjer, at et første skridt for Dansk Folkeparti vil være et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som lige nu betyder, at det er svært at sende kriminelle personer med indvandrerbaggrund tilbage, hvis de er født i Danmark eller har boet det meste af deres liv her.
Også selvom det ikke er danske statsborgere. Det skyldes, at konventionerne vægter retten til et familieliv højt.
»Et opgør med konventionerne har også vist sig svært at gøre i praksis, og det ser ikke ud til, at der kommer til at være et flertal for det,« siger Joachim B. Olsen.