'Verdens klogeste pik' blev korsfæstet langfredag.

Og det er ikke første gang.

Faktisk er det fjerde år i træk, at kunstneren Uwe Max Jensen hamrer sin forhud fast til et kors.

Hele ideen tog form for mange år siden. Til at starte med som en fascination af korsfæstelsen, som Uwe Max Jensen arbejdede med kunstnerisk ved at stille sig nøgen ved et kors.

Uwe Max Jensen tog fredag turen fra sit hjem i Aalborg til en øde egn udenfor Viborg, hvor han korsfæstede sin penis.
Uwe Max Jensen tog fredag turen fra sit hjem i Aalborg til en øde egn udenfor Viborg, hvor han korsfæstede sin penis.
Vis mere

Men, som det tit sker med ham, udviklede tanken sig over tid til at handle mere om hans penis.

»Det er jo blevet min signatur-legemsdel, og jeg har også selv en stor interesse for min tissemand. En interesse, der kun er blevet større med tiden,« siger han.

Det lader dog til, at den fascination på mange måder er mere hans egen, end den er andres.

For selvom Uwe Max Jensen selv fortæller, at han får positive tilkendegivelser fra folk, når han har vist sig nøgen, så strømmer det ikke ligefrem med beskuere til hans værker.

Happeningen går ud på, at Uwe Max Jensen hamrer sin forhud fast til et kors. I hans egen optik for at befri os alle fra vores synder.
Happeningen går ud på, at Uwe Max Jensen hamrer sin forhud fast til et kors. I hans egen optik for at befri os alle fra vores synder.
Vis mere

»Jeg har jo arbejdet som billedkunstner i 30 år, og ud over et par succesrige år, så er det uden kommerciel succes og uden stor bevågenhed fra publikum,« siger han.

Det kan også retteligt vise sig at være en rigtig dårlig idé for manden at eksponere sin penis så meget.

Han har nemlig flere sager om blufærdighedskrænkelse i bagagen. Ingen af dem er dog endt med en dom, men den seneste tiltale i rækken mangler stadig at blive afgjort.

Her er kunstneren tiltalt for at have krænket en journalists blufærdighed, da han sendte hende et billede af sin tissemand med teksten:

»Uwe max Jensen. Har ikke verdens største pik, men har – som det fremgår af billedet – verdens klogeste pik. Verdens eneste pik, der er så klog, at den bruger briller.«

Sagen skal for retten i Aalborg, men det er endnu uvist hvornår.

Fordi den stadig hænger i luften, var der heller ikke andre end kunstneren selv og en assistent, der bevidnede det offer, han selv mener, han lavede, da han udførte sin egen version af en af historiens største begivenheder.

»Jesus døde på korset for vores syndsforladelse, og på samme måde korsfæster jeg min pik. Så det er et offer på hele menneskehedens vegne,« siger han.

Jesus døde jo og gav derfor det ultimative offer. Synes du selv, din happening kan sammenlignes med det?

»Jesus er jo en større kunstner, end jeg er, men der er stadig en symbolsk død i mit værk, for jeg kan ikke bruge pikken i nogle dage.«

Når du nu har den her frygt for flere anklager, og publikum ikke strømmer til, kunne det så ikke være, du skulle gøre noget andet med din kunst?

»Det har jeg slet ikke tænkt. Jeg har faktisk bare tænkt, jeg skulle lave mere af det. Men når du nu siger det, kan det da godt være, det ikke er den bedste strategi.«