Tidligere direktør i Lægemiddelstyrelsen: 'Vi risikerer, at vi som det næste vil se en bakterie sprede sig'

Hvordan kan vi være bedre forberedt, næste gang en pandemi rammer verden?

Tidligere direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz, der mandag udkommer med sin nye bog 'Kapløbet om vaccinen', er begejstret, da han får spørgsmålet, der mere skuer frem end tilbage.

Det vil han nemlig helst. Altså se fremad. For det vigtigste, vi kan tage med os fra coronakrisen, er ikke at slå os selv oven i hovedet med, hvad vi skulle have gjort anderledes, men at lære, så vi kan gøre det bedre næste gang, mener han:

»Store sundhedskriser skal løses i fællesskab. Det kan man ikke løse nationalt. Vi burde have et system i Europa, ligesom man har i USA, som forsker i at være velforberedt mellem katastrofer. Vi kan jo godt risikere, at vi som det næste vil se en bakterie sprede sig, hvor man ikke har antibiotika, der virker. Det er noget, vi bør gøre noget ved snart,« siger Thomas Senderovitz.

Den nu tidligere direktør i Lægemiddelstyrelsen blev landskendt, da han under coronakrisen fremlagde fakta og gode råd om coronavirus, værnemidler og vacciner på diverse pressemøder med blandt andet sundhedsministeren.

Nu fortæller han så i den nye bog om, hvordan det er at være midt i orkanens øje, når coronavacciner på rekordtid udvikles. Han forklarer om forskningen og teknologien bag og ikke mindst om det politiske pres, der fulgte med at stå i spidsen for godkendelsen af de livsvigtige vacciner.

»Jeg synes, at alle skal have muligheden for at forstå hele forløbet, og så er det jo på en eller anden måde også et stykke historie, jeg formidler,« siger Thomas Senderovitz.

I bogen uddyber han, hvorfor han mener, det vil være en god idé at etablere et fælles europæisk pandemiberedskab, der skal kunne 'scanne' horisonten for eventuelle smittetrusler.

»Det vil altid være svært, når 27 lande i Europa skal arbejde sammen, men det kræver enorme ressourcer at overvåge og godkende vacciner. Derfor er det afgørende, at hvert land ikke sidder alene med den opgave. I stedet bør vi harmonisere godkendelses- og overvågningsprocessen, både i EU og internationalt,« siger Thomas Senderovitz.

Han mener derfor også, det vil være en god idé med vaccinefabrikker i Danmark og andre steder i Europa, så forsyningskæden bliver kortere.

»Det skal gøres sammen med virksomheder som en del af et større setup,« siger han.

Den nu tidligere direktør er i det hele taget imponeret over, hvor hurtigt det er gået med at udvikle coronavaccine samt at producere og distribuere dem.

»Når man fremlægger en vaccinekalender, så bliver det jo pludselig sandheden at nå det til en bestemt dato, men masser af ting kan jo gå galt i udviklingen af lægemidler. Jeg er forbløffet over, at det ikke er gået mere galt. Så selvom vi er utålmodige nu, så er jeg ret imponeret over, hvor mange der på nuværende tidspunkt er vaccineret på verdensplan,« siger han.

Trods mutationer, som dagligt dukker op i forskellige lande, ser den nu tidligere direktør lys for enden af tunnelen:

»Rna-vaccinerne (som for eksempel Pfizer og Moderna, red.) er lettere at omstille til de nye mutationer, og producenter og myndigheder har været i dialog om, hvordan man kan godkende nye vacciner, så man ikke skal igennem et langvarigt testforløb. Så det er ikke en uoverkommelig opgave, der ligger foran os,« siger han.

Lægemiddeldirektøren sagde i marts sit job op efter fem år på posten som direktør.

Siden har han valgt at søge nye udfordringer som Senior Vice President i Novo Nordisk.

Men trods ny titel følger Thomas Senderovitz stadig interesseret med i vaccineudrulningen på verdensplan.

»Det er jo ikke en opgave, vi har stået over for før. Men mit håb er, at der vil komme endnu mere viden, som kan gøre os klogere på, hvordan vi kan indrette os fremadrettet, og som vi kan dele med andre dele af verden,« siger han

Han henviser blandt andet til, at man i Danmark over de kommende to år i nogle studier vil følge flere tusind danskere, der er vaccineret for at se, hvordan deres krop reagerer, herunder hvor længe de vil have antistoffer i kroppen.