Kabul står for fald, og inden for kort tid vil Vestens tilstedeværelse i Afghanistan være fortid.
Og det vil uden tvivl føre til en markant større terrortrussel mod Vesten – og Danmark.
»Når vestlige styrker forlader Afghanistan, så mister vi adgang til helt centrale efterretninger. Det er et tilbageslag i vores forsøg på at afværge terrorangreb og kontrollere militante islamisters bevægelser og aktiviteter i landet,« siger Magnus Ranstorp, der er terrorforsker ved Forsvarshøjskolen i Stockholm.
»Taliban har længe holdt andre terrorceller i landet, herunder dem affilieret med al-Qaeda, i kort snor. Det vil de nok fortsætte med at gøre den kommende tid, men det bliver sværere at holde øje med.«
Også Jacob Kaarsbo, der er tidligere analysechef i Forsvarets Efterretningstjeneste, mener, at Vestens exit fra Afghanistan kan give problemer på længere sigt.
»Det er en væsentlig bekymring. De vil forsøge at øge deres kapacitet, men lige præcis hvordan de vil gøre det, er svært at sige præcis på nuværende tidspunkt.«
Han fremhæver også Vestens svækkede mulighed for at indsamle efterretninger som en væsentlig bekymring.
»Det kommer til at være meget sværere at få fingrene i valid information. Forskellen på at være til stede og være afskåret fra der, hvor det foregår, den er kæmpe stor. Så den del kan vi bestemt frygte,« fortæller han.
På bare få dage har Taliban overtaget kontrollen med store dele af Afghanistan, og søndag morgen omringede den militante bevægelses styrker hovedstaden Kabul.
Herfra foregår der nu en panisk evakuering af vestlige ambassader og personnel. Også danske udsendte og ansatte venter i øjeblikket på at komme ud af landet.
Hverken Magnus Ranstorp eller Jacob Kaarsbo mener, at Danmark ligefrem står først for, når det kommer til oplagte terroraktioner, men det betyder ikke, at danske myndigheder skal sænke paraderne.
»Det er for tidligt at spå om, men vi ved, at Taliban har hvervet fremmedkrigere fra eksempelvis de tidligere sovjetrepublikker, og selvom man sørger for, at de ikke laver for meget larm lige nu, så kan det ændre sig,« siger Magnus Ranstorp.
»Der er selvfølgelig flere amerikanske og engelske mål, men omvendt kan et dansk mål være lige så godt. Så det er ikke, fordi vi står bedre end andre lande,« supplerer Jacob Kaarsbo.
Lige nu er sikkerhedssituationen i Afghanistan fortsat usikker, og derfor kommer Taliban i den kommende tid til at fokusere på at konsolidere deres kontrol over landet.
Men når det mål er opnået, er næste skridt uvist.
»Taliban vil naturligvis forsøge at opnå international anerkendelse som en legitim stat. Det kommer nok ikke til at ske, og derfor kan det ende med, at de vender tilbage til det, vi så før den amerikanskledede invasion af landet,« siger Magnus Ranstorp.
Det betyder ifølge terrorforskeren operationer i udlandet og støtte til militant islamisme i andre lande.
Ifølge nyhedsbureauet AP vil Taliban snart meddele, at Afghanistans nye navn er Det Islamiske Emirat Afghanistan.
Det var også det navn, som Taliban gav Afghanistan, indtil bevægelsen mistede magten i 2001.
»Det hele bliver svært at forudsige. Og den slags usikkerhed er ikke god,« siger Magnus Ranstorp, der afsluttende bemærker det symbolske i, at Talibans magtovertagelse meget symbolsk kommer få uger før 20-året for terrorangrebene 11. september.
Søndag aften meddelte Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, at Taliban officielt har vundet kontrollen med landet. Han flygtede selv ud af Afghanistan tidligere på dagen.
