Debatten om sociale medier har fyldt meget de seneste år. 

Især når det kommer til børn og unges forbrug af sociale medier og spørgsmålet om, hvad platformene egentlig gør ved helt unge menneskers trivsel.

Terapeut og mentor hos Ungebehandlingen, Petra Olesen, behandler blandt andet børn og unge for afhængighed af sociale medier.

Det skriver TV 2. 

Det drejer sig om børn helt ned til ni år, og i de sværeste tilfælde foregår alle børnenes vågne timer på sociale medier, har Petra Olesen fortalt til mediet.

Ifølge terapeuten skyldes det høje forbrug blandt andet »diagnoser« eller »mobning«. For nogle kan det opleves som en nemmere måde at være i verden på, når man er online.

Men det handler også om, hvor meget tid forældrene selv bruger på sociale medier. Det påvirker nemlig børnene, hvordan deres tætteste rollemodeller agerer.

Hvor ansvaret ligger - hos forældrene eller techgiganterne - er samtidig genstand for stor debat.

Netop i dag er en retssag mod Mark Zuckerberg, grundlægger og topchef i Meta, gået i gang. 

Meta, der står bag Facebook og Instagram, er anklaget for bevidst at designe sociale medier, så de skaber afhængighed blandt børn.

Sidste år kunne TV 2 også fremlægge tal fra en analyse udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om sammenhængen mellem unges brug af sociale medier og deres trivsel.

Analysen viste, at én ud af fem mellem 11 og 25 år udviser moderate til svære tegn på afhængighed.

Tidligere har statsminister Mette Frederiksen (S) foreslået en aldersgrænse på 15 år for sociale medier som Snapchat og TikTok - et forslag, der også fyldte meget i hendes valgkamp, og som nu indgår i regeringsgrundlaget.

Og i juli sagde Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, at EU bør have en aldersgrænse for, hvornår børn kan få adgang til sociale medier.

En australsk undersøgelse har dog vist, at tre måneder efter, at en aldersgrænse for unge under 16 år blev indført, var ni ud af ti stadig på sociale medier. Nu bare med falske konti. Undersøgelsen erkender dog selv sine svagheder.