Hans Peter Hagens. Det er ikke nødvendigvis et navn, der siger dig noget.
Men det burde det måske. Hvis du er en af de mange københavnere, der elsker kaffe, friske grøntsager eller ferskt kød, så kender du nok hans værk.
Hans mål var ganske enkelt at genoplive en gammel tradition. Det vender vi tilbage til.
Som arkitekt og idémand bag Torvehallerne har Hans Peter Hagens formet området omkring Israels Plads som få. Nu er hans hjertebarn fyldt 10 år.
»For mig er det helt magisk, at det endeligt lykkes til sidst, og at københavnerne på tiende år har taget Torvehallerne til sig,« udbryder Hans Peter Hagens, da B.T. fanger ham.
Som ung arkitektstuderende boede Hans Peter Hagens i Nansensgade, og hver dag gik han til og fra Arkitektskolen over det rum, Torvehallerne indtager.
Dengang var det en Statoil-tank og et hav af parkeringspladser, der fyldte pladsen, og så stod 10-12 stadeholdere hver for sig og solgte frugt og grønt til forbipasserende.
Sådan havde det været i mange år, og det lå bestemt ikke i kortene, at det skulle ændre sig.
I hvert fald ikke fra politisk hånd, men i hovedet på Hans Peter Hagens formede sig en vision:
»Jeg brugte nogle dage inde på bymuseet og fandt nogle gamle billeder af Grønttorvet, der lå i København mellem 1889 og 1958. Der var mange hundrede stadeholdere og handlende, og jeg blev dybt fascineret. Det var der, jeg fik ideen. For mig handlede det ikke om at opfinde en dyb tallerken. Det handlede om at genoplive en vaskeægte københavnertradition,« fortæller han.
I 1997 satte Hans Peter Hagens sig ned og tegnede Torvehallerne. Han delte tegningerne i en kronik i avisen Politiken og argumenterede for, at København skulle følge med tiden og etablere »to overdækkede markedshaller«.
Det fik lokale københavnere til at købe ind på ideen, og mens den folkelige opbakning kun voksede, så var begejstringen endnu ikke nået til rådhuset.
Københavns Kommune havde nemlig ikke midler til projektet. Det medførte, at tankstationens kontrakt på pladsen blev forlænget, og da undersøgelser konkluderede, at Torvehallerne var en decideret dårlig forretning, blev projektet så godt som dødsdømt. Hvorfor kaste penge i noget, der ganske simpelt aldrig kunne løbe rundt, lød argumentet.
Men virkeligheden skulle vise sig at blive en anden.
Hans Peter Hagens og Torvelauget holdt ved, og efter 14 års kamp kunne Torvehallerne 2. september 2011 åbne glasdørene.
I dag på Torvehallernes tiårs jubilæum kan konceptet kaldes en bragende succes. Hvert år besøger omtrent fem millioner københavnere og turister stedet, og i 2019 omsatte staderne for mere end 300 millioner kroner.
Udover at Torvehallerne altså har vist sig at være særdeles rentable, så bliver vi også på tiende år mindet om det samlingspunkt, mad kan være, fortæller Hans Peter Hagens:
»Det er fantastisk, hvordan Torvehallerne kan få en til at tale om maden sammen. I et supermarked tager du bare et eller andet vakuumpakket op ad disken, men i Torvehallerne er det eksotisk. Vi snakker om maden, vi snakker med hinanden, vi får hjælp af slagteren og råd til, hvordan vi forbereder fisken,« siger han og fortsætter:
»Jeg synes jo, at al den fødevare-nethandel, der er kommet til i coronatiden, er enorm trist. Jeg plejer at sige, at når du er taget afsted med din indkøbsseddel i Torvehallerne, så kommer du hjem med alt andet, fordi det er fantastisk, og du bliver forført af stadeholderne. 'Duft til det her, smag den her lækre franske ost,’ og pludselig har du købt tre. Det er, hvad en god torvehal er gjort af.«
