Fyldige læber, lille spids hage og store 'katteøjne'.

Man skal ikke lede længe på de sociale medier for at finde fotos af unge kvinder, der har smidt et filter på eller redigeret billeder for at få det såkaldte 'Instagram-ansigt'. Men hvad hvis man vil ligne en redigeret udgave af sig selv i virkeligheden?

Ja, så kræver det kosmetisk kirurgi. Og en af dem, der frivilligt har lagt sig under nålen flere gange er 32-årige Tara Jayne McConachy fra Australien.

Den sidste tid er hun gået viralt på sociale medier. For ifølge det australske medie News.com.au, drømmer hun om at se ud som et redigeret billede.

Og det koster knaster. Tara Jayne McConachy har tidligere afsløret, at hun har brugt svimlende 135.000 dollar – omkring 851.000 kroner – på sit udseende.

De mange penge er blandt andet blevet brugt på flere brystforstørrende operationer, en næseoperation, numseimplantater, botox og filler.

Men Tara Jayne McConachy er stadig ikke tilfreds.

Eksempelvis ønsker hun at få endnu større bryster, selvom kirurgerne har foreslået hende at gøre dem mindre for hendes sundheds skyld.

Og hvor pengene til de mange operationer kommer fra, giver mening når man høre om hendes succes på det meget omdiskuterede medie 'OnlyFans', som er en platform for salg af billeder og videoer med seksualiseret indhold.

De første tre dage, at hun var aktiv på mediet, tjente hun nemlig 10.000 dollar, det vil sige omkring 63.000 kroner. Og hvis du spørger influenceren selv, er det både forretning og fornøjelse.

»Jeg elsker at kunne være lidt mere personlig med mine fans og give dem et 'bag kulisserne'-syn på mit liv,« har Tara Jayne McConachy udtalt til News.com.au.

På Instagram har hun over 133.000 følgere og beskriver sig selv som en kosmetisk sygeplejerske og »Australiens limited edition Barbie«. På profilen deler hun mest billeder af sig selv – normalt kun iført undertøj.