»Du er iiiiiikkeee aaaleeeneee. Der er en, der følger dig.«
Der var våde øjne og høj snøften, da Sebastian med den runde og varme stemme tirsdag sang sin klassiker foran Mette Frederiksen og alle Godhavnsdrengene.
Men da der pludselig lød en lyd fra den anden ende af lokalet, fik tårerne for alvor frit løb.
Her havde Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Børnekor taget opstilling, og så lod de ellers rummet fylde med deres blide stemmer.
»Du er ikke aaaaalleeeennneee,« lød først i samarbejde mellem Sebastian og børnekoret, og til sidst fik de unge piger og drenge lov til at fremføre den ikoniske linje alene.
De uskyldige sangstemmer rørte helt tydeligt de mange Godhavnsdrenge, der var taget til statsministerens officielle residens for at modtage en længe ventet undskyldning.
En af dem er Peer Christensen, og han blev så påvirket, at han måtte rejse sig fra stolen og trække til siden.
»I det sekund, da Sebastian startede med 'Du er ikke alene', der brød der en masse ting igennem mig. Det der med, at man pludselig kunne mærke, at der sgu var nogen, der ville en det bedste,« sagde han efter sangen til B.T.
Men det var ikke kun Godhavnsdrengene og deres pårørende, der havde følelserne uden på tøjet.
Allerede da Mette Frederiksen før talerne gik rundt og talte med de traumatiserede mænd, snøftede statsministeren flere gange og lod også en lille tåre på kinden få frit løb.
Og da hun en halv time senere atter stod på talerstolen og skulle sige dagens helt centrale ord, knækkede stemmen også flere gange.
»På vegne af vores fortid, på vegne af vores nutid og på vegne af vores fælles fremtid, så vil jeg gerne se jer alle sammen i øjnene og sige det eneste rigtige: Undskyld,« sagde Mette Frederiksen fra talerstolen på Marienborg.
Under Mette Frederiksens tale måtte flere af Godhavnsdrengene også lade sig overgive til tårerne, og da først det længeventede 'undskyld' var givet, rejste forsamlingen sig op og klappede af statsministeren.
Men dagens største bifald tilfaldt faktisk ikke vores nye statsleder.
Nej, for da formanden for foreningen Godhavnsdrengene, Poul-Erik Rasmussen, havde holdt en rørende tale til sine gamle kammerater, lettede taget næsten ved Marienborg.
En tale, som han vel at mærke måtte afbryde.
»Følelserne tog over. Jeg har altid haft svært ved at holde sådan nogle taler, og så kunne jeg stå og kigge på mange af mine venner, der sidder og græder. Så er det fandeme svært at spille den hårde banan, som alle også ved, at jeg ikke er. Derfor gik jeg ned fra talerstolen,« sagde Poul-Erik Rasmussen til B.T. efter talen.
Poul-Erik Rasmussen har kæmpet for en officiel undskyldning i over 14 år, efter han og vennerne i perioden 1947 til 1976 blev udsat for en række overgreb, herunder systematisk tæsk, lussinger, seksuelle overgreb samt medicinske forsøg.
Derfor var det også en forløsning uden lige, da det otte bogstaver lange ord forlod Mette Frederiksens mund.
»Hun trak den jo fandeme, som om hun var ved at udtrække den store lottokupon. Man sidder og venter, og så kommer det, og jeg tænkte som det første, at jeg skulle have styr på mine følelser, for jeg kunne lige så godt have sat mig og tudbrølet. Det er jo en kæmpe forløsning for alt det her,« fortalte han.
Men det var slet ikke slut med tårer endnu.
Efter Poul-Erik Rasmussens tale kom Sebastian - som tidligere nævnt - på scenen med en guitar, som man kender ham.
»Det er meget stort for mig at være her. Her kommer en sang, som Mette har valgt, at jeg skal spille,« sagde sangeren, før han lod fingrene trylle på guitaren.
Og det var der en grund til. Statsministeren brugte i hvert fald de næste tre minutter på at mime hvert et ord af teksten, mens hun i flere perioder havde øjenkontakt med Sebastian på scenen.
En eller flere tårer blev det også til.
»Det her er bare en stor og historisk dag,« sagde Mette Frederiksen kort tid efter, da hun sammen med Godhavnsdrengene gik en tur i Marienborgs have.
Dagens undskyldning skulle nemlig også foreviges i et fysisk symbol, så derfor blev der efter alle talerne plantet et flot og stort egetræ til ære for Godhavnsdrengene.
