»Er det dig, der er Mint? Velkommen hjem.« Mints trætte øjne forsøger at følge med sin kuffert på bagagebåndet, da en fremmed kvinde prikker hende på skulderen.
Mint smiler - lidt genert og meget træt efter 11 timer og 7 minutter i et flysæde - og siger høfligt: »Tak.«
Kvinden har ligesom mange andre danskere fulgt med i Mints sag, lige siden den unge pige for godt et år siden sagde farvel til Danmark i Københavns Lufthavn.
»Jeg fik helt tårer i øjnene, da jeg så dig,« siger den fremmede kvinde til Mint.
Mint havde på forhånd godt tænkt lidt over, at hun måske ville blive genkendt i lufthavnen:
»Jeg har tænkt lidt på det. Alle folk i Danmark kender mig nu,« fortalte hun mandag, da hun var ved at pakke sin kuffert i Bangkok.
Mest spændt har hun nu alligevel været på at se sin familie og ikke mindst lillebror Malick igen.
Lige nu står de på den anden side af en dobbeltdør og venter. Og så snart bagagebåndet har afleveret Mints sorte kuffert, er ventetiden endelig slut.
For første gang i over et år kan familien være sammen på dansk jord.
Mens Mint siger, at hun har ‘sovet nogenlunde’ i flysædet hjem fra Bangkok, vågnede Frank Thøgersen allerede ved tretiden.
»Jeg kunne simpelthen ikke sove længere, så jeg fandt et spil på min mobil for at få tiden til at gå,« siger han.
Fire timer senere står hele familien klar i ankomsthallen. ‘Tillo Mint,’ siger Frank til Malick. ‘Tillo’ er thailandsk og betyder ‘hvem kommer først’.
Det gør Malick. Løber hen til storesøster og siger hej, før han igen løber tilbage til far. Og så er det ellers mor Ratrees tur til at få et kram.
»Jeg har haft så meget lyst til at kramme dig,« siger hun til sin datter.
Og så et kram til papfar Frank, inden lillebror Malick igen stjæler opmærksomheden.
Hele familien sætter sig i bilen mod Køge, og uden for lejligheden får Mint nøglerne til at låse døren op.
»Jeg er så glad, rigtig glad,« siger hun uden foran lejligheden i Køge, hvor oktobersolen viser sig fra sin bedste side, men alligevel ikke helt kan hamle op med de 30 graders varme, Mint for 12 timer siden forlod i Bangkok.
»Det er lidt koldt, men det går nok. Du har stadig nogle vinterjakker deroppe,« siger Frank Thøgersen og peger mod lejligheden.
Inde i lejligheden fortsætter både Mint og Malick direkte ind på Malick værelse. Han har lidt dyr, han skal vise sin søster.
Og op af sin kuffert hiver Mint to nye dinosaurrusser til lillebrorens i forvejen imponerende dyresamling.
»Alle de andre er godt nok uden lyd,« siger Frank Thøgersen, da den ene af Malicks nye dino’er bliver ved med at brøle inde fra værelset.
Frank driller Mint med, at hun med den gave selv kan få lov til at sove med den brølende dino og Malick. Mint griner og forsøger samtidig at skjule et gab bag sin hånd.
Ingen tvivl om, at hun hellere end gerne vil sove med lillebror på sit værelse. Men lige nu vil hun bare gerne sove i den seng, hun sidste gang sov i for et år og syv dage siden.
»Jeg er meget, meget træt,« siger hun.
