»Jeg giver ikke op. Det lover jeg. Det skal nok lykkes.«

436 dage er gået, siden Frank Thøgersen midt i et knus gav sin papdatter et løfte, før han modvilligt så halvdelen af sin familie forsvinde ud gennem gaten i Kastrup Lufthavn.

»Jeg har prøvet at blive skilt, men det her er som at blive flået fra hinanden,« sagde Frank Thøgersen den 8. oktober sidste år, umiddelbart efter han havde givet Mint et knus og sin kone et sidste kys.

I minidokumentaren 'Mintloven - kampen for familien' øverst i artiklen kan du følge hele Frank Thøgersens kamp for at bo med sin kone, papdatter og søn i Danmark. 

Mint fik sidste år afslag på opholdstilladelse i Danmark, fordi hun blev vurderet ikke integrerbar. Derfor skulle hun med syv dages varsel forlade landet.

»Mint kunne ikke være alene i Thailand, så vi besluttede, at min kone skulle rejse med hende,« siger Frank Thøgersen, der selv blev i Danmark og passede sit arbejde og deres fælles søn Malick.

I dag står den 8. oktober som en dag, han helst vil glemme.

Hele situationen i lufthavnen er for ham som taget ud af en af de mange julefilm, hvor folk bliver skilt på brutal vis og først til allersidst genforenet.

Og ligesom i julefilmene når de også det punkt, hvor alting ser sort ud.

Hvor det sidste søm er slået i kisten, som Frank Thøgersen selv husker februar måned.

Hvor halvdelen af familien ikke længere tør tro på, at det nok skal ende godt, og Frank nær var endt som alenefar.

Hvor Frank Thøgersen selv kaster et blik på Mint og lillebror Malick i endnu en tudescene i Bangkok Lufthavn og tænker: ‘Hvad er det, jeg udsætter mine børn for?’

»Det har slidt,« siger han om det seneste års kamp for at få lov at leve sammen som familie i Danmark.

Mest tydelig er fireårige Malicks reaktion på, at han i et år – en fjerdedel af sit liv – ikke har haft en mor, han kunne knuse og kysse godnat.

»Selvom vi har skypet hver dag, så er det ikke det samme som fysisk kontakt,« siger Frank Thøgersen.

Med en ny regering, der lovede en lovændring, som også ville omfatte Mint, fik familien i sommer nyt håb.

Loven skulle efter planen træde i kraft 1. januar, så familien valgte i oktober, at Mint kunne komme til Danmark på et 30 dages turistvisum.

I knap to måneder har de nu levet sammen som en helt almindelig familie. Spist flødekartofler, shoppet på Fisketorvet og passet deres børnehave, skole, arbejde og danskundervisning.

Torsdag holder de dog alle fire fri. Det er nemlig dagen, hvor deres fremtid som familie bliver afgjort i Folketingssalen.

Dagen, hvor loven, som Mint efterhånden er blevet ansigtet på, skal til afstemning i Folketingssalen.

»Så skal I vel feste, siger alle til mig. Men nej, vi skal ikke feste, før der dumper et gult sygesikringskort til Mint ind ad døren,« siger Frank Thøgersen.

Han kan dog ikke skjule lettelsen over, at han er meget tæt på at have holdt sit løfte til sin papdatter.

»Jeg gav ikke op. Og jeg har ikke fortrudt en eneste kamp,« siger han og fortsætter:

»Hvis der er noget i livet, der er værd at kæmpe for, er det at holde familien sammen. Det er en kamp, der skal kæmpes.«