»Det var nærmest umenneskeligt at arbejde der til sidst.«
Sådan beskriver sygeplejerske Jan Schrøder forholdene for de ansatte på Aalborg Universitetshospital.
Forhold, som i marts fik Jan til at opsige sin stilling efter 14 år på akutmodtagelsen i Aalborg til fordel for en tilværelse som vikar på forskellige sygehuse i Norge. Og den beslutning fortryder han ikke. For arbejdet som sygeplejerske i nabolandet på den anden side af Skagerrak er ifølge Jan Schrøder meget mere attraktivt, end det er herhjemme.
»Jeg var sur, når jeg tog på arbejde, jeg var sur, når jeg kom hjem. Da jeg fortalte min kone, at det kunne være en løsning, at jeg tog til Norge, svarede hun: 'Jeg vil hellere have, du tager derop i en måned ad gangen og så kommer hjem og er glad, i stedet for at du er sur hele tiden',« fortæller Jan Schrøder.
Det var de pressede arbejdsdage, der i sidste ende blev for meget for Jan i Danmark.
Før han blev sygeplejerske, arbejdede han som slagter.
Og selvom man skulle tro, det er to vidt forskellige fag, så begyndte de at ligne hinanden for Jan Schrøder.
»Det var jo stort set det samme. Det var maskinarbejde. Kvalitet var ligegyldigt. Det gjaldt bare om at få folk igennem,« siger han og understreger, at patienterne selvfølgelig fik behandling, hvis de var syge.
Bliver presset ikke bare endnu større på dine tidligere kolleger, når du siger op?
»Jo, men der kommer ikke nogen og siger tak til mig, hvis jeg går ned med flaget. Jeg skal også passe på mig selv, og så er jeg nødt til at være egoist.«
Snakken om arbejdsforholdene gik blandt sygeplejerskerne. Det var nærmest det eneste, der blev snakket om, når der ellers var mulighed for det. Jan fortæller, at mange af hans kolleger også havde tanker om at forlade jobbet og skifte de travle hospitalsgange ud med et mindre stressfyldt arbejde.
Og det er der mange, der har gjort alvor af.
B.T. har søgt aktindsigt i antallet af opsigelser blandt sygeplejersker i Region Nordjylland i juli og august de seneste fire år. Her viser tallene, at der i de to måneder i år er 144 sygeplejersker, der er stoppet.
Når man sammenligner med tallene fra 2019, altså før corona og sygeplejerskekonflikten, så var tallet 98. Altså har der i de to måneder i år været næsten 50 procent flere opsigelser.
En af dem, der for nylig er stoppet som sygeplejerske i det offentlige, er Camilla Rose Hansen. Hun stoppede på akutmodtagelsen i Aalborg 1. september – umiddelbart efter sygeplejerskestrejken ophørte.
Hun kan også nikke genkendende til Jan Schrøders beskrivelser af arbejdsdagene på sygehuset og de konsekvenser, det har for de ansatte.
»Personalegruppen var simpelthen ved at falde fra hinanden, fordi der var så mange, der søgte væk. Man kendte ikke sine kolleger længere,« forklarer hun.
Det var en af hovedårsagerne til, at hun valgte at sige sit job op.
Ligesom Jan Schrøder er Camilla Rose Hansen også blevet vikar. Dog er hun blevet i Danmark, hvor hun nu arbejder på Regionshospitalet i Viborg.
Det betyder, at hun stadig arbejder på et offentligt sygehus, men er ansat i privat regi.
»Det, der er anderledes for mig, er mine vilkår. Jeg kan selv bestemme, hvordan og hvornår jeg gerne vil arbejde,« siger Camilla Rose Hansen og fortsætter:
»Det gør, at jeg har mere fritid, og at jeg ikke er så træt, når jeg har fri.«
Modsat de offentligt ansatte sygeplejersker kan Camilla Rose Hansen ikke blive pålagt at tage ekstra vagter – med mindre det er aftalt med hende selv.
Og netop de vilkår har gjort andre sygeplejersker nysgerrige på hendes nye job.
»Der er rigtig mange, både tidligere kolleger og folk, jeg ikke kender, der har kontaktet mig og spurgt ind til min nye ansættelse. Det kan godt ende med at blive det nye,« siger hun og fortæller, at der allerede er tre andre fra hendes tidligere afdeling, der har valgt at gøre det samme.
Og det er vilkår som dem, Camilla Rose Hansen har fået i sit nye arbejde, hun mener kan være med til at løse problemerne med stressede ansatte og opsigelser på sygehusene.
»For det første skal der være en bedre løn. Og så skal der være mere frihed i hverdagen, hvor man kan lægge vagterne mere, som man gerne vil,« siger hun.
»Så tror jeg, der er flere, der vælger at blive sygeplejersker. Det handler rigtig meget at få nogle flere hænder.«
Jan Schrøder har ikke selv deltaget i sygeplejerskekonflikten i Danmark, der begyndte 19. juni, da han allerede var begyndt i Norge på det tidspunkt. Men han kan udmærket sætte sig ind i de danske sygeplejerskers utilfredshed. Særligt efter han har oplevet, hvordan forholdene er i nabolandet.
»Det forstår jeg godt. Det er jo en falliterklæring, at jeg kan få et job i Norge, hvor jeg laver halvt så meget, men jeg får næsten dobbelt så meget i løn. Det siger jo noget om, hvordan man er lønnet i Danmark,« siger han, men anerkender samtidig, at Norge og Danmark ikke kan sammenlignes en-til-en, da der er mange forskelle både demografisk og økonomisk.
Men han mener også, at der er nogle strukturelle ting, som man i Danmark kunne lære af Norge.
»Man skal se på, hvordan man leder sygehusene. Dem, der bestemmer, aner ikke, hvad der foregår. Danmark kunne lære meget. Blandt andet hvordan man vurderer, om folk behøver at skulle på sygehuset. Organisationen er simpelthen bedre i Norge,« slutter Jan Schrøder.
