»Det udskyder mit liv.«

Sådan sammenfatter kræftsyge Anette Lindberg Madsen, hvad ændringerne i vaccinekøen betyder for hende.

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde onsdag ændringerne, der indebærer, at det nu i højere grad er alderen, der afgør, hvornår man kan få et stik i armen med covid-19-vaccine.

41-årige Anette Lindberg Madsen fra Randers har knoglemarvskræft og går løbende til kontrol på sygehuset. Behandlingen holder hendes sygdom i bero, men kan ikke helbrede den.

Anette Lindberg Madsen. Foto: Privat.
Anette Lindberg Madsen. Foto: Privat.
Vis mere

Fordi Anette ikke modtager akut behandling, er hun rykket bag i vaccinekøen. Hun har hidtil befundet sig i vaccinationsgruppe 5, der er for personer med tilstande og sygdomme, som medfører en særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved coronasmitte.

Men en kronisk sygdom er ikke i sig selv nok til at bevare pladsen i gruppe 5, fordi alderskriteriet nu vægtes højere.

Hun befinder sig derfor nu i gruppen ved navn '10 D2', der er for 20-24-årige og 40-44-årige.

»Det synes jeg da på ingen måde er rimeligt. Det forhindrer mig i at komme tilbage til en normal hverdag,« siger hun.

I den nye vaccineplan er de hidtidige 12 målgrupper blevet til 10. Det betyder altså, at covid-19-sårbare yngre borgere samt ansatte i kritiske erhverv ikke længere får en forlomme i vaccinekøen.

Flere patientorganisationer har allerede været ude at kritisere ændringerne, herunder også Kræftens Bekæmpelse:

»Ændringen af vaccineplanen er stik imod tidligere støtte og udsagn fra myndigheder om, at de syge og sårbare bør vaccineres først. Nu står vi i en situation, hvor den 40-årige raske dansker kan vaccineres førend den 30-årige kræftsyge patient. Det er ikke fair,« siger Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør, Jesper Fisker.

En anden patient, der river sig i håret over den ændrede vaccineplan, er 41-årige Lisbeth Koed Doktor.

Lisbeth Koed Doktor sammen med sin mand. Foto: Privat.
Lisbeth Koed Doktor sammen med sin mand. Foto: Privat.
Vis mere

Hun har muskelsvind og skal derfor snart vaccineres, men hendes 42-årige mand er nu skubbet bagud i køen.

»Jeg er simpelthen rystet over, at man bare lige sløjfer hele gruppe 10 i vaccinationsprogrammet, selvom der er tale om udsatte grupper, som vi i et år har talt om at vise særligt hensyn til. Men nu er der så åbenbart ikke mere tålmodighed tilbage i systemet,« siger hun.

Hendes mand har astma, nedsat immunforsvar og lider af senfølger efter en tumor i hjernen, herunder stofskifteproblemer, som han får medicin for.

»Min mand ryger nu i den store pulje, og det betyder, at både jeg selv og vores børn sammen med ham får forlænget vores liv i stort set total isolation,« siger Lisbeth Koed Doktor.

Hun har ligesom Anette Lindberg Madsen kun set den nærmeste familie, siden coronapandemien ændrede verden.

»Før i tiden overvejede vi aldrig, om vi skulle invitere folk indenfor eller snakke med folk over hækken. Jeg har heller aldrig nogensinde været ked af, at mine børn havde aftaler. Så på den måde føler vi jo konstant, at vi skal passe på, at vi ikke bliver smittet,« siger Lisbeth Koed Doktor, der har to børn på 17 og 19 år.

Sundhedsstyrelsen har tidligere selv vurderet, at cirka 200.000 danskere har øget risiko for et alvorligt forløb med corona.

Derfor burde der tages særligt hensyn, mener Kræftens Bekæmpelse:

»Mange særligt sårbare patienter er heldigvis vaccineret nu, og det er vi glade for. Den sidste gruppe sårbare kræftpatienter er netop endt i vaccinegruppe 10. Den gruppe bør det ifølge Sundhedsstyrelsens egne tal kunne vaccineres på små 10 dage – måske mindre. Har vi virkelig ikke plads til at tage det hensyn længere?« siger Jesper Fisker.

Sundhedsstyrelsen forventer at have færdigvaccineret alle borgere senest 25. juli.

Datoen er dermed rykket tre uger frem i forhold til den seneste version af kalenderen.

Den nye kalender tager tilsyneladende udgangspunkt i, at vaccinationer med AstraZeneca genoptages, mens de mulige nye bivirkninger ses efter i sømmene.