Mange svenskere måtte slukørede vende hjem efter at være blevet afvist ved den danske grænse lørdag, da reglerne for indrejse pludselig blev lavet om.

Det får nu en svensk politiker til at lange ud efter Danmark.

Både Helsingør og mange svenskere havde ellers set frem til, at grænsen lørdag skulle genåbne for svenskere fra Skåne, Halland og Blekinge, men det gik bestemt ikke som forventet.

Forud for genåbningen lød meldingen fra både Rigspolitiet, Justitsministeriet og Nordsjællands Politi, at svenskerne ikke behøvede at fremvise en negativ coronatest ved indrejsen. De skulle blot rekvirere én efter ankomsten. Det skriver Berlingske.

Men tidlig lørdag eftermiddag blev kravene skærpet, så kun svenskere med et 'anerkendelsesværdigt formål' kunne komme ind i Danmark uden en negativ test i hånden.

De forskellige meldinger får nu regionsordfører i Skåne, Carl Johan Sonesson (Moderaterna) til at lange ud efter de danske myndigheder.

»Der er altså folk fra Skåne, som planlægger deres rejser ud fra de her meldinger, og så kommer der pludseligt ændringer. Det synes jeg faktisk er lidt uprofessionelt,« siger han om den danske håndtering af grænsespørgsmålet overfor Sveriges Radio.

Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) mener også, at der har været enorm forvirring og uklarhed omkring reglerne.

Helsingørs borgmester Benedikte Kiær mener, at regeringens retninslinjer for svenskerne har skabt forvirring. Foto: Linda Kastrup
Helsingørs borgmester Benedikte Kiær mener, at regeringens retninslinjer for svenskerne har skabt forvirring. Foto: Linda Kastrup Foto: Linda Kastrup
Vis mere

»Det har været et meget uskønt forløb. Der har været forvirring omkring retningslinjerne, som har været uklare. Det er meget frustrerende. Svenskerne får af vide, at de må komme, men det kan ikke lade sig gøre i praksis,« siger hun til B.T.

Lørdag stod Benedikte Kiær sammen med flere erhvervsdrivende klar til at modtage hundredvis af svenske turister med kaffe, wienerbrød og flag.

Men størstedelen af de svenske turister blev afvist ved grænsen og måtte vende hjem. Det kan du læse meget mere om her.

Som konsekvens af de ændrede krav indstillede Sundbusserne ruten mellem Helsingør og Helsingborg blot én dag efter genåbningen. Det kan du læse mere her.