Kunne det være måden, som AstraZeneca-vaccinerne blev givet på, der udløste blodpropperne?
Det spørgsmål har flere læger fremsat – men nu oplyser Sundhedsstyrelsen, at det er 'overvejende usandsynligt'.
Det skriver Nordjyske.
For en måneds tid siden fortalte blandt andre overlæge og professor Niels Høiby til B.T., at han havde en mistanke om, at det kunne være måden, vaccinen blev givet på, der kunne føre til de alvorlige bivirkninger med blodpropper.
»Det kan forklare de få tilfælde, hvor det er gået helt galt,« sagde han.
I et svar til Nordjyske oplyser Sundhedsstyrelsen nu, at det næppe er sandsynligt, at en forkert teknik under vaccinationen kan have udløst blodpropperne, der i sjældne tilfælde har ført til dødsfald hos dem, der har modtaget vaccinen.
I svaret til lokalmediet oplyser styrelsen, at man ikke selv har undersøgt det, men at man læner sig op af vurderingen fra Den Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).
Det betyder dog ikke, at mistanken er fuldkommen afkræftet, lyder det:
»Derfor følger Sundhedsstyrelsen løbende udviklingen på området,« forklarer Sundhedsstyrelsens enhedschef Bolette Søborg i et skriftligt svar til Nordjyske.
Coronavacciner skal sprøjtes ind dybt i musklen, intramuskulært hedder det. Det betyder, at huden forinden skal spændes ud, inden nålen stikkes ind, hvilket også fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
For at sikre sig, at nålen ikke stikkes ind i blodkarrene eller beskadiger dem, bør man trække stemplet lidt tilbage, for at se om der følger blod med. Hvis det sker, skal man stikke ind et andet sted.
Niels Høiby fortalte til B.T. tilbage i marts, at han havde kunnet konstatere, at det ikke altid sker. At borgeres hud i stedet eksempelvis er blevet klemt sammen mellem pege- og tommelfinger forud for vaccinationen.
Danmark valgte i sidste uge at stoppe brugen af AstraZeneca-vaccinen.
