Sygeplejerskerne er særdeles godt økonomisk rustet til den ulmende konflikt, der kan bryde ud i strejke sidst på foråret.

Det vurderer en sundhedsøkonom efter at have kigget i sygeplejerskernes bugnende strejkekasse.

»Man vil kunne besværliggøre driften af vores sundhedsvæsen rigtig længe. Der er penge til, at det kunne stå på så længe, at det vil være problematisk,« siger Jakob Kjellberg, professor hos det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE.

Dansk Sygeplejeråds seneste årsrapport afslører, at der ligger på den gode side af en halv milliard kroner på kistebunden til at strejke for.

Baseret på erfaringerne fra sidste strejke i 2008, der kostede sygeplejerskerne omkring 700 millioner kroner, så lyder vurderingen fra Jakob Kjellberg, at sygeplejerskerne mindst vil kunne strejke i fem til seks uger.

Om nødvendigt kan endnu flere penge findes til at holde konflikten kørende. Dansk Sygeplejeråd har ejendomme for 395 millioner kroner. De kan belånes.

»Hvis man virkelig bliver presset, kan man tage lån i de bygninger, man råder over, og man kan opkræve ekstra kontingent hos medlemmerne. Det er ikke sådan, at strejkekassens tømning betyder, at en strejke må stoppe, men det vil gøre ondt at gribe til yderligere tiltag,« siger Jakob Kjellberg.

Sundhedsøkonomen fortæller, at det er vigtigt, at fagforeningen ligger inde med en solid portion penge, hvis det skulle ende i strejke.

»Strejkekassen er et våben. Det gælder om at have en stor strejkekasse, for at man troværdigt kan gå ind og sige, at man kan gå fra forhandlingen. Hvis der var nul kroner, og man bor til leje, så ville truslen ikke være så stor.«

»Men som med alle andre våben er det også til for at have en afskrækkende effekt, og at have en halv milliard kroner i strejkekassen har da en afskrækkende effekt,« siger Jakob Kjellberg.

Om det går så vidt, at de 5.350 sygeplejersker, der er udtaget til strejke, nedlægger arbejdet, tør professoren ikke spå om.

Men han minder om, at strejkevarsel er ikke det samme som strejke. Og at strejken kan udskydes to gange af forligsinstitutionen.

Grete Christensen har som formand for Dansk Sygeplejeråd varslet strejke som følge af medlemmernes 'nej' til overenskomstaftalen. Arkivfoto
Grete Christensen har som formand for Dansk Sygeplejeråd varslet strejke som følge af medlemmernes 'nej' til overenskomstaftalen. Arkivfoto Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

»I bund og grund er en strejke en ødelæggelse af hinandens værdier, og der er ikke nogen, der egentlig har en interesse i at strejke. Det er en udmattelseskrig. Men den kan være nødvendig, hvis man er grundlæggende uenig,« siger Jakob Kjellberg og fortsætter:

»I sidste ende er det politikerne, der skal give sig. Det er jo ikke sådan, at regionerne har nogle penge at udbetale af.«

»Alt er politik i denne her verden. Forhandlingsrammen kan flyttes fra Christiansborg, men det er svært, når alle de andre faggrupper også går ud og siger: 'Hvis I giver til dem, så skal I også give til os.' Derfor er det et svært udgangspunkt.«

»I sidste ende vil meget blive afgjort af, hvem der har folkestemningen bag sig. For at få flyttet politikerne skal folkestemningen være til det,« siger Jakob Kjellberg.