I krisetider er det rart og tryghedsskabende for den enkelte at kunne læne sig op ad en fast klippe.

Men nu begynder selv Danmarks største bank at ryste på hånden. I en ny prognose for dansk økonomi erkender Danske Bank, at den er i vildrede og faktisk ikke ved, hvordan dansk økonomi vil udvikle sig.

'Vi må nok erkende, at en prognose lavet på nuværende tidspunkt med stor sandsynlighed vil tage fejl på væsentlige områder,' skriver cheføkonom i Dansk Bank Las Olsen i den prognose, som banken udsendte fredag morgen.

Det er jo ikke lige det, man har brug for at få at vide som boligejer, forbruger eller ansat, der ikke ved, om man har et job i morgen eller ej. Men hvordan vi som privatpersoner skal håndtere usikkerheden, vender vi tilbage til.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen.
Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Først det økonomiske bagtæppe: Las Olsen indleder over for B.T. med at kalde den økonomiske situation for ‘virkelig ubehagelig’.

»Det er ikke særlig tilfredsstillende ikke at kunne pege på, hvad der kommer til at ske. Men det, der foregår lige nu, minder ikke om noget, vi har set før. Vi plejer at kunne trække på erfaringer, men vi har ikke set noget lignende før, og det gør det svært at forudsige den økonomiske udvikling. Situationen er enestående,« siger han.

Under finanskrisen kunne den almindelige forbruger i grove træk - men for nedsat blus - fortsætte sit liv og forbrug som hidtil. Det kan forbrugeren ikke i dag.

»Under finanskrisen manglede der efterspørgsel, fordi folk og virksomheder mistede indkomst og tillid og derfor holdt op med at købe og investere. I dag er vi i en helt uvant situation, hvor der mangler udbud. Virksomhederne kan i bred forstand ikke producere. Vi kan som forbrugere ikke gå på restaurant eller café, fordi de er lukkede. Vi kan ikke rejse, og vi kan ikke købe tøj i fysiske butikker, fordi de er lukkede,« siger Las Olsen.

Børserne på Wall Street og resten af verden gik i blodrødt, da corona-krisen ramte.
Børserne på Wall Street og resten af verden gik i blodrødt, da corona-krisen ramte. Foto: TIMOTHY A. CLARY
Vis mere

Samtidig er nedlukningen af økonomien gået markant hurtigere end under finanskrisen, påpeger Las Olsen.

Han tilføjer, at vi billedlig talt ved, at vi står i et sort hul, men ikke hvor dybt hullet ender med at blive, og hvornår vi kommer op igen.

Men når Danmarks største bank ikke længere har greb om, hvordan økonomien vil udvikle sig, hvordan skal vi så agere hver især?

Selv om den økonomiske fremtid er usikker, og Las Olsen understreger, at heller ikke en cheføkonom er udstyret med en spåkugle, tør han dog godt komme med nogle gode råd.

Her svarer han på, hvordan danske forbrugere, boligejere og ansatte kan håndtere fem situationer, som de kan stå i lige nu:

1. Skal jeg som privatforbruger være en god samfundsborger og bruge penge, som jeg plejer, for at holde gang i hjulene, eller skal jeg spare op og sikre mig selv mod usikkerheden og mulig arbejdsløshed?

»Det er stadig muligt at have et pænt privatforbrug for langt de fleste danskere. Under finanskrisen var meget af forbruget lånefinansieret. Denne gang er vi en situation, hvor danskerne har sparet meget op i årene før coronakrisen.«

»Men hvis dit job er i overhængende fare for at blive nedlagt, ville jeg nok prøve at få sparet lidt op. Man gør ikke samfundet en tjeneste ved at spille hasard med sin privatøkonomi. Men man skal heller ikke blive grebet af dårlig stemning, hvis der ikke er nogen grund til det.«

Der er langt mellem kunderne på Strøget. Her på Højbro Plads.
Der er langt mellem kunderne på Strøget. Her på Højbro Plads. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

2. Tør jeg som boligejer optage det tillægslån, jeg havde planlagt, for at få lavet nyt tag, eller skal jeg vente, fordi både rentemarkedet og jobmarkedet er så usikkert?

»Det kommer meget an på den enkeltes situation. Hvis der er stor risiko for, at du mister dit job, så kan det være en god ide at se tiden an.«

Men selv i de værste tider er det jo ikke de fleste mennesker, der mister deres job, men de færreste. Mange steder er der fortsat høj jobsikkerhed, for eksempel hvis du er læge, men hvis du arbejder på eller ejer en restaurant, ville jeg nok lige se tiden an.«

3. Skal jeg sælge min bolig nu, inden priserne for alvor tager et dyk?

De stigende renter har gjort det markant dyrere at købe hus.
De stigende renter har gjort det markant dyrere at købe hus. Foto: Martin Ballund
Vis mere

»Her skal man passe på, for allerede nu er der ikke særlig mange købere, blandt andet fordi det er vanskeligt overhovedet at komme ud at se på boliger, selv om det plejer at være højsæson for det nu og frem mod påsken.«

»Den økonomiske usikkerhed og usikkerheden om de lange renter (på realkreditobligationer, red.) øger ikke lysten til at købe hus. Vi står over for en periode med meget få bolighandler og faldende priser. Lokalt kan det dog godt være, at man kan finde en køber, men mange vil opleve, at det bliver svært at sælge i et stykke tid.«

4. Skal jeg stoppe med at spare op i aktier, fordi aktiemarkedet er så usikkert?

»Du skal holde fast i din strategi fra før coronakrisen. Det er en meget dårlig ide at skifte frem og tilbage mellem aktier.«

»Mange kommer til at skifte væk fra aktier, når de er faldet, og så købe dem igen, når de er steget. Og så ender man altså med at gøre en dårlig handel. Det gælder også, hvis det er ens pensionsselskab, som investerer ens opsparing.«

5. Skal jeg som offentlig ansat være bange for at miste mit job, fordi der kommer en gigantisk milliardregning, som skal betales på den anden side af krisen?

»Der bliver ganske rigtigt brugt en masse offentlige penge nu på hjælpepakker, og det er penge, man ikke kan bruge igen på den anden side af krisen. Det kunne være til velfærdspersonale, grøn omstilling eller skattelettelser.«

»Men vi kan glæde os over, at staten gik ind i krisen med en nettoformue og et stort offentlig overskud. Så vi skal ikke ud i en akut spareplan, når det her er overstået. Det er der ikke brug for. Heldigvis. Men der kommer et politisk slagsmål om, hvordan der skal prioriteres.«

Danske Bank forventer i sin meget usikre prognose, at ledigheden først vil være tilbage på det lave niveau fra før coronakrisen i løbet af 2022.