Søndag mødte der beboerne på en stille villavej i Tilst ved Aarhus et usædvanligt syn. En kortege på omkring 100 biler udsmykket med flag kørte dyttende og båttende forbi det samme hus på vejen.
I huset bor overlæge Ulrich Fredberg. Bilerne blev kørt af de ansatte på Diagnostisk Center i Silkeborg, der gerne ville hylde deres chef. Og sende et signal til den ledelse, der fyrede ham i sidste uge. En fyring, der nu bliver kritiseret af en række af Danmarks vigtigste stemmer i sundhedsdebatten for at kunne blive skadelig for danske kræftpatienter.
For på Diagnostisk Center i Silkeborg, hvor Ulrich Fredberg var overlæge, er det ikke kun de ansatte, der kommer til at mangle en højt elsket chef.
Det projekt, Ulrich Fredberg stod i spidsen for i Silkeborg, reddede med al sandsynlighed liv.
Og kunne det udbredes til resten af landet, kunne vi måske redde hundredvis af kræftpatienter, mener en professor.
For at forstå balladen om Ulrich Fredberg, er der to centrale ting, der er vigtige at få på plads.
Der er personen Ulrich Fredberg, og så er der hans opsigtsvækkende resultater i Silkeborg.
'Dynamisk, engageret, innovativ og kritisk.'
Det er nogle af de ord, der går igen, når folk beskriver den lune overlæge fra Silkeborg, som man kun behøver tale med i få minutter, før man kan konstatere, at han har let til latter og ikke er bange for at kalde en spade for en spade.
Begge dele lidt af en sjældenhed for professionen, og den sidste del – ifølge flere, Ulrich Fredberg inklusive – er en del af forklaringen på, at han i sidste uge blev fyret fra Silkeborg Sygehus, hvor han har været ansat i 23 år.
»Jeg kan ikke sige, det kom som en overraskelse. For et par år siden blev den daværende hospitalsledelse fyret af direktionen. Jeg kritiserede beslutningen åbent og mente, det burde have konsekvenser. Siden har livet været noget sværere for mig, og det var åbenlyst for mig og mange andre, at de gik efter at få mig fyret,« fortæller Ulrich Fredberg.
Og fyret blev Ulrich Fredberg mandag i sidste uge.
En fyring, der har affødt en storm af protester. Både fra nuværende og tidligere kollegaer, men også fra tunge stemmer i sundhedsdebatten som direktør for Danske Patienter Morten Freil, tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard samt flere af Danmarks mest anerkendte sundhedseksperter.
De har i protest trukket sig fra deres poster som et videnskabeligt rådgivende panel i Silkeborg og siger i en fælles udtalelse, at de frygter, fyringen vil få 'negative konsekvenser for dansk kræftudredning og -behandling'.
Og selv om Ulrich Fredberg utvivlsomt er afholdt af mange, så er det ikke hans person, der har fået nogle af de største aktører på sundhedsområdet som Kræftens Bekæmpelse til at blande sig i en personalesag på et hospital i Silkeborg.
Det er hans resultater.
I Danmark er vi et af de lande i verden, hvor flest dør af lungekræft, fortæller sundhedsøkonom Jes Søgaard.
Han er en af de eksperter, der har trukket sig fra at være en del af et videnskabeligt råd på Diagnostisk Center i Silkeborg på baggrund af fyringen af Ulrich Fredberg.
»Vi klarer os dårligt, når det handler om lungekræft, fordi vi har røget for meget, og vi finder kræften for sent.«
På Diagnostisk Center har man held til at finde flere tidlige tilfælde af lungekræft end noget andet sted i Danmark.
Ifølge Dansk Lunge Cancer Registers seneste årsrapport fra 2018 fik 38,5 procent af de lungekræftpatienter, der blev henvist til radiologisk undersøgelse på Silkeborg Sygehus, diagnosen i stadie 1.
På landsplan var det kun tilfældet for 20,6 procent af lungekræftpatienterne.
Kunne det udbredes til resten af landet, ville overlevelsen for lungekræft stige meget væsentligt – i bedste fald ville ekstra flere hundrede overleve deres kræftsygdom.
Det fortæller professor ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse Frede Olesen, der i øvrigt kalder fyringen af Ulrich Fredberg 'forvaltningsmæssigt overordentligt kritisabelt' og en sag, der kan få 'meget, meget alvorlige konsekvenser for hele landet tilrettelæggelse af tidlig diagnostik og dermed patienternes chance for overlevelse'.
Det, der gør Silkeborg særlig, er, at de modsat andre diagnostiske centre i Danmark tilbyder, at praktiserende læger kan henvise patienter, som ikke opfylder kriterierne for at komme i en kræftpakke for lungekræft, men hvor den praktiserende læge ikke kan afvise en mistanke om lungekræft, til en lavdosis CT-scanning.
En scanningsform, der finder cirka 95 procent af alle kræfttilfælde.
Sendes patienterne i kræftpakken for lungekræft, får de foretaget en fuld CT-scaning med kontraststof, der finder 98 procent af kræfttilfældene.
Problemet i Silkeborg er ifølge Ulrich Fredbergs overordnede – hospitalsledelsen i Region Midt – at der er patienter, som burde have været sendt til den fulde CT-scanning, der er indgangen til lungekræftpakken, men i stedet har de fået en undersøgelse med lavdosis CT-scanning.
Det, mener hospitalsledelsen, har udgjort en fare for patientsikkerheden, og det er et af deres argumenter for, at Ulrich Fredberg skal fyres.
Hospitalsledelsen angiver også andre ting – blandt andet manglende forskning og samarbejdsvanskeligheder – i deres begrundelse for afskedigelsen.
Men det er uden tvivl truslen mod patientsikkerheden, der springer mest i øjnene.
Og den, der optager Ulrich Fredberg mest.
Han er uenig i, at patienterne ikke har fået det rigtige scanningstilbud, og anfører, at de patienter, der fik en scanning med lavdosis CT-scanning på andre sygehuse, blot ville have fået taget et røntgenbillede, der er meget mere upræcist, og som kun finder 75 procent af kræfttilfældene.
En opfattelse, der gennem den seneste uge siden fyringen, er blevet bakket op af en række eksperter og læger.
Ulrich Fredberg regner ikke med at vende tilbage til det, han kalder 'verdens bedste arbejdsplads, så længe den nuværende hospitalsledelse er der'.
En eventuel undskyldning fra ledelsen betyder heller ikke noget for ham.
»Men jeg kunne godt tænke mig, de for alvor kom ud og dementerede det med patientsikkerhed, så borgerne ikke er bekymrede for, at de får de rigtige undersøgelser,« siger han.
Et sådant dementi lader dog ikke til at være lige på trapperne.
B.T. har bedt om et interview med hospitalsledelsen i Region Midt, der ikke har stillet op til mundtligt interview, men fremsender en række skriftlige svar.
Sygeplejefaglig direktør Mette Fjord Nielsen skriver, at en gennemgang af 625 patientforløb viser, at 93 patienter burde have haft en fuld CT-scanning frem for en CT-scanning med lav dosis.
'Når mindst 93 patienter har fået en mindre følsom scanning end anbefalet af Sundhedsstyrelsen, er patientsikkerheden ikke på plads. Derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed bedt os undersøge sagen,' skriver hun.
Frede Olesen påpeger omvendt i et brev til regionen, at de to læger, der genvurderede sagerne, var rygende uenige om, hvem der skulle have en ny undersøgelse – så uenige, at man statistisk vurderet næsten lige så godt havde kunnet trække lod om, hvem der skal genindkaldes.
Han kalder forløbet dybt, dybt kritisabelt.
På spørgsmålet om, hvorvidt Ulrich Fredberg blev fyret, fordi han udtalte sig kritisk om ledelsen, svarer Mette Fjord Nielsen skriftligt, at:
'Vi har været hospitalsledelse for Ulrich Fredberg i hans egenskab af ledende overlæge. Det er de samarbejdsproblemer, der har været mellem hospitalsledelsen og Ulrich Fredberg som ledende overlæge, der har udløst, at vi nu har indgået en fratrædelsesaftale.'
