Statens Serum Institut gør det muligt at se forskellen på PCR-test og lyntest i deres opgørelse af smittetal.
I løbet af en uges tid vil det igen være muligt at kende forskel på positive PCR-resultater og positive resultater fra lyntest, når man kigger efter tallene på Statens Serum Instituts (SSI) hjemmeside.
Seruminstituttet ændrer nemlig opgørelsesmetode igen, efter at det siden den 10. marts har offentliggjort et samlet tal for de to forskellige testtyper.
SSI oplyser i en pressemeddelelse, at ændringen træder i kraft "i løbet af en uges tid".
Den nuværende model har fået kritik, fordi det ikke umiddelbart er tydeligt, hvor mange af de testede der egentlig er smittet med coronavirus.
Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Institut for Immunitet og Mikrobiologi på Københavns Universitet, kaldte modellen "noget rod".
Ændringen skal sikre, at de folk, der tager en PCR-test, efter at de har fået et positivt svar ved en lyntest, ikke tæller med i smittetallene mere end én gang, forklarer SSI's faglige direktør, Tyra Grove Krause, i pressemeddelelsen.
- Hvis den efterfølgende PCR-test er negativ, bliver det positive testresultat imidlertid ikke annulleret i overvågningen. På den måde kan antallet af positive test blive alt for højt, siger hun om den nuværende model.
I øjeblikket definerer man et covid-19-tilfælde som en person, der har fået et positivt testsvar.
Det gælder uanset, om det positive svar kommer fra en PCR-test eller en antigentest. Denne definition er i tråd med, hvad de internationale sundhedsmyndigheder anbefaler.
Jan Pravsgaard Christensen har også kritiseret, at SSI blander de to tal sammen, fordi de har vidt forskellige fejlmarginer.
Ifølge SSI forventer man cirka 250 falsk positive resultater per 50.000 lyntest, man foretager.
- Men den fejlmargin, der er på kviktest, risikerer vi, er skæv og alt for høje daglige smittetal. Hvis der tages 100.000 kviktest hver dag, kan 500 af svarene vise, at personen er positiv – uden at være det, sagde han til Jyllands-Posten onsdag.
/ritzau/
