»Jeg synes, det er grotesk og fjollet. Der er jo så lang behandlingstid i forvejen. Hvis de bare havde ringet til mig, så kunne vi løse det så let. Nu skal de gennemgå en helt ny ansøgning.«

Det fortæller Rikke Dyrberg, der har en frisørsalon i Struer. Hun søgte 8. februar om lønkompensation til sin ene ansatte, men har fået afslag grundet én datofejl.

»Jeg var kommet til at søge kompensation fra 14. februar, men jeg skulle have søgt fra 15. februar. Så fik jeg et afslag,« fortæller hun og er uforstående over, at den eneste løsning nu er at sende en ny ansøgning:

»Jeg forstår ikke, hvorfor styrelsen ikke bare kunne rette fejlen eller ringe til mig? Det er én dato, som er forkert,« fortæller Rikke Dyrberg, der erkender, at det var hende, der lavede fejlen, og den selvfølgelig skal rettes, men hun forstår ikke, hvorfor det kun kan ske gennem en helt ny ansøgning:

»De kunne have rettet datoen og skrevet, at jeg får kompensation fra 15. februar og ikke fra 14. februar.«

Og hun er ikke alene.

B.T. har talt med flere virksomheder, der oplever, at de skal sende nye ansøgninger grundet småfejl. Og det er kritisk for mange, da sagsbehandlingen tager lang tid. I Rikke Dyrbergs tilfælde har hun valgt at udskyde sin moms for at udbetale løn, mens hun venter på svar på den nye ansøgning.

Og det er ikke kun en forkert dato, der kan udløse et afslag.

Anne Karina Nørgaard Mortensen, der er frisør i Herning, har det seneste år modtaget hjælpepakker helt uden problemer. Men den seneste ansøgning har vist sig at være mere besværlig. Det hele startede med to bilag til en ansøgning for tabt omsætning 22. december.

Modsat hendes tidligere ansøgninger gik der lang tid, før hun hørte noget som helst. Hun ringede og fik at vide, at hendes ansøgning var i køen. Det næste, hun hørte, var, at hendes ansøgning var afvist.

Efter et opkald til Erhvervsstyrelsen fik Anne Karina Nørgaard Mortensen at vide, at to af hendes bilag er blevet byttet rundt med hinanden, hvorfor ansøgningen er blevet afvist.

»Jeg bliver irriteret, for jeg ved godt, hvordan min situation ser ud. Der hænger regninger på mit køleskab, jeg ikke kan betale. Om lidt lukker mit online bookingsystem, fordi jeg ikke kan betale. De her penge er mega vigtige.«

Hun spørger medarbejderen hos styrelsen, om de ikke bare kan bytte dem rundt, men de kan ikke kan hjælpe, for sagen er afsluttet, bliver hun oplyst. Derfor søger hun endnu en gang.

Igen bliver hun afvist. Denne gang på grund af den såkaldte 'referenceperiode', hvor indtægter fra tre måneder i 2019 og 2020 bruges til at beregne, hvor meget hun kan få udbetalt.

»Jeg forstår det simpelthen ikke, de godkendte jo perioden sidste år? Jeg ringer og får fat i en medarbejder, der også er sagsbehandler, og hun kan heller ikke forstå, hvorfor min referenceperiode ikke er godkendt. Men sagen er afsluttet, så der er ikke noget at gøre.«

Anne Karina Nørgaard Mortensen venter nu på svar på sit tredje forsøg.

I SMV Danmark, der varetager de små og mellemstore virksomheders interesse, kender de godt til afslag på grund af småfejl:

»Vi har opfordret Erhvervsstyrelsen til, at de bare ringer til de virksomheder, som har sager, der hurtigt kan bringes i orden, og fikser det. Vi har set eksempler på lange mailkorrespondancer med spørgsmål om en lille fejl, som er endt i en ny ansøgning, hvor det kunne være klaret hurtigt,« fortæller Mia Amalie Holstein, der er cheføkonom og afdelingschef i SMV Danmark.

Erhvervsstyrelsen har fået tilsendt de ovenstående sager, men kan ikke kommentere direkte på dem. De oplyser:

»Vi gør alt, hvad vi kan for at give ansøgere den rette hjælp og vejledning og for at sikre hurtig sagsbehandling. Hvis der ikke indsendes en fyldestgørende ansøgning, kan Erhvervsstyrelsen ikke træffe afgørelse. Sagsbehandlingen af ansøgningen kan derfor medføre, at der anmodes om yderligere dokumentation, eller at virksomhederne bliver bedt om at korrigere oplysninger eller sende en ny.«

Men i SMV Danmark mener man ikke, at det er holdbart:

»Vi synes, det er problematisk, at man lader bureaukrati gå ud over den lette og hurtige proces. Det har kæmpe betydning for virksomheder, om pengene kommer i dag, i morgen eller om en måned,« fortæller Mia Amalie Holstein.