Institut for Menneskerettigheder advarer nu om »klare tegn på diskrimination« i en opsigtsvækkende sag, som B.T. har beskrevet.
Her har politikerne givet afslag til 22-årige Tayyip Ömer Uzuner, der ligger for døden på grund af en sjælden, medfødt sygdom kaldet NF-2.
Denne giver ham blandt andet tumorer i hjernen, og har ført til, at han i dag hverken kan rejse sig eller flyttes fra sengen eller tale, læse og skrive.
Alligevel mener Folketingets Indfødsretsudvalg, at han skal tage en indfødsretsprøve, lære dansk, forsørge sig selv og deltage i en håndtryksceremoni på rådhuset.
Ellers kan han ikke blive statsborger og få den førtidspension, som Hvidovre Kommune bevilgede ham, da han fyldte 18 år. En førtidspension, som han og familien har brug for til at dække de store udgifter forbundet med hans pleje, som løber op i mere end 10.000 kroner om måneden.
B.T. har besøgt Tayyip og hans familie og set dokumentation for hans sygdomstilstand samt dokumenter fra Indfødsretsudvalgets behandling af hans sag, herunder udvalgets afslagsbrev.
Indfødsretsudvalget har nemlig nægtet Tayyip dispensation fra de almindelige krav til statsborgerskab. Det på trods af, at han er født og opvokset i Danmark – og på trods af en række udtalelser fra speciallæger og fagpersoner, der giver udtryk for, at han er så syg, at han skal have dispensation.
»Der er klare tegn på, at han er blevet diskrimineret. Når man har et handicap, som han har, så siger handicap- og menneskerettighedskonventionen, at man har ret til at få dispensation fra de krav, som man ikke kan opfylde på grund af sit handicap,« siger Peter Kristian Hjaltason fra Institut for Menneskerettigheder.
»Når man kigger på de udtalelser fra læger med videre, der ligger i den her sag, så virker det temmelig indlysende, at han for eksempel aldrig vil kunne bestå en Prøve i Dansk 3 (en statslig autoriseret danskprøve, red.), som er en af de betingelser, han søger dispensation fra,« tilføjer han.
Institut for Menneskerettigheder antager, at Tayyip langtfra er alene, men at der er »et forholdsvist stort problem med den her slags diskrimination«, fortæller Peter Kristian Hjaltason.
Derfor mener instituttet også, at personer som Tayyip bør få en begrundelse for, hvorfor de få afslag på deres ansøgninger om dispensation, siger Peter Kristian Hjaltason. Samtidig sagsbehandlingen foregå efter faste kriterier, og der bør sikres åbenhed omkring den.
Som det er i dag, er Indfødsretsudvalget ikke underlagt krav om at begrunde deres beslutninger, ligesom borgere heller ikke kan påklage udvalgets afgørelser.
B.T. har forelagt udtalelserne fra Peter Kristian Hjaltason for alle medlemmer af Indfødsretsudvalget.
Ud af 17 medlemmer har syv svaret på B.T.s henvendelse.
Socialdemokratiets Anders Kronborg og Venstres Hans Andersen ønsker ikke at kommentere sagen i detaljer af hensyn til reglerne om tavshedspligt. Moderaternes Mohammad Rona oplyser, at han ikke kommenterer på enkeltsager.
Omvendt oplyser både SFs Mads Olsen, Radikale Venstres Zenia Stampe og Enhedslistens Peder Hvelplund, at de stemte for at give Tayyip dispensation, mens de alle problematiserer, at et flertal af udvalgets medlemmer stemte imod.
Indfødsretsudvalgets formand, Mikkel Bjørn (DF), vil ikke udtale sig om den konkrete sag. Han afviser dog anklagen om diskrimination og understreger, at statsborgerskab i hans optik kun bør tildeles, når det vurderes, at det vil være »en god investering« for Danmark.