22-årige Tayyip Ömer Uzuner lider af den sjældne medfødte sygdom NF-2, der medfører tumorer i hjernen, og han kan derfor hverken tale, skrive eller læse.
Tayyip bliver passet i en hospitalsseng i sine forældres stue, hvor han ligger for døden. Sygdommen er nu så fremskreden, at han heller ikke kan rejse sig eller flyttes fra sengen.
Alligevel mener Folketingets Indfødsretsudvalg, at han skal tage en indfødsretsprøve, lære dansk, forsørge sig selv og deltage i en håndtryksceremoni på rådhuset.
Ellers kan han ikke blive statsborger og få den førtidspension, som Hvidovre Kommune bevilgede ham, da han fyldte 18 år.
En førtidspension, som han og familien har brug for til at dække de store udgifter forbundet med hans pleje, som løber op i mere end 10.000 kroner om måneden.
Indfødsretsudvalget har nemlig nægtet Tayyip dispensation fra de almindelige krav til statsborgerskab. Det på trods af, at han er født og opvokset i Danmark – og på trods af en række udtalelser fra speciallæger og fagpersoner, der giver udtryk for, at han er så syg, at han skal have dispensation.

B.T. har besøgt Tayyip hos sine tyrkiske forældre i Avedøre og interviewet hans søster, Imran Yildirim, der fungerer som hans værge.
Vi har også set dokumentation for hans sygdomstilstand samt dokumenter fra Indfødsretsudvalgets behandling af hans sag, herunder udvalgets afslagsbrev.
»Det kom som et chok. Jeg troede ikke mine egne øjne. Jeg skulle læse det flere gange igennem for at forstå, om jeg havde skrevet noget forkert, om der manglede dokumentation,« fortæller Imran Yildirim om sin oplevelse, da hun i sidste uge modtog brevet med nyheden om, at Indfødsretsudvalget nægtede hendes bror dispensation.
»Altså, jeg kunne ikke begribe det. Jeg lå i en choktilstand i flere minutter. Jeg kan ikke forstå hvorfor man giver afslag til dispensation, når jeg har vedlagt alle de lægelige erklæringer, som beskriver hans funktion, at han er terminal, som beskriver, hvor dårlig hans tilstand er,« tilføjer hun.
Imran Yildirim gætter på, at afslaget handler om Tayyips tyrkiske baggrund.
»Jeg vil ønske, at de ville komme og besøge min bror og på den baggrund fortælle mig, hvorfor de har givet ham afslag. Man tænker ikke andet end, at det her er diskrimination,« siger hun.
Imran Yildirim fortæller, at det tærer hårdt på familien både fysisk og psykisk, at de ikke alene skal passe og pleje Tayyip, men at de også i flere år har måttet bruge kræfter på at slås med myndighederne.
Det begyndte, da Hvidovre Kommune bevilgede Tayyip en førtidspension, da han fyldte 18 år.

»Vi kendte ikke til de her regler og finder så ud af, at han fordi han ikke er dansk statsborger, kan han ikke få førtidspension, før han er 24 år. Jeg tænkte ikke, at det ville blive en stor kamp, men i Danmark er der en regel om, at selvom du er født og opvokset i Danmark, skal du søge om permanent opholdstilladelse, når du bliver 18,« fortæller Imran Yildirim.
Efter et årelangt forløb fik han først afslag – af samme årsag, som han nu har fået afslag til statsborgerskab. Men så klagede Imran Yildirim, og derefter fik Tayyip hurtigt opholdstilladelse.
Jævnfør reglerne skal du have haft permanent opholdstilladelse i mindst et år, inden du kan få dansk statsborgerskab. Familien, der alle har statsborgerskab, ansøgte i 2023 om statsborgerskab til Tayyip.
I sidste uge blev drømmen om statsborgerskab dog slukket med Indfødsretsudvalgets afgørelse. En afgørelse, som familien ikke kan klage over.

»Jeg er frustreret, fordi der ikke er en klagemulighed. Jeg tænker, at hvis der havde været en klageinstans, så havde jeg fået medhold, fordi det hele står så direkte i hans journaler. Så står man bare tilbage og tænker: Hvad gør jeg nu?« siger Imran Yildirim.
Hun og familien har nu indset, at Tayyip næppe når at få sit statsborgerskab, inden han dør. Men når familien står frem med deres historie, er det også for at råbe politikerne op og for at hjælpe andre i samme situation.
»Jeg håber på, at det her interview kan åbne øjnene hos nogle politikere og vise dem, hvilket system vi er fanget i. Der er sikkert mange andre, der er fanget i det her. Og så se på, hvad er det mere, man kan gøre for at hjælpe de her personer som min bror,« siger Imran Yildirim og tilføjer:
»Min bror når ikke at få sit statsborgerskab. Han får ikke noget ud af det her, men jeg ønsker, at andre borgere kan få gavn af det, så de kan få statsborgerskab og få de ydelser, som de har brug for.«

