»Det var en nydeligt klædt kvinde på 55 år, der havde fået for meget snaps til julefrokosten. Hun kastede så meget op ud over sig selv og bagsædet, at jeg måtte stoppe ind på en tankstation og vaske hende med en fælgbørste og flere spande vand. Den fik ikke for lidt.«
Julefrokosterne nærmer sig, og på den årstid kan alt ske i taxaens mørke.
Måske har du hørt, at det koster et dyrt gebyr på 500 kroner, hvis man brækker sig i en taxi. Men det er en myte.
Brækker du dig i taxien, må chaufføren ikke opkræve så meget som én krone ekstra i betaling. Medmindre du frivilligt indvilger. Og det er der overraskende mange, der vælger at gøre, beretter flere taxichauffører over for B.T.
»Det er ikke særligt lækkert i julefrokostperioden, når folk har spist flæskesteg, rødkål, og jeg ved ikke hvad,« siger 42-årige Murat Kuyulu, der er chauffør hos Dantaxi, til B.T.

Han har i sine 20 år som taxachauffør flere gange renset sin taxi for ildelugtende opkast, og selvom den seneste episode ligger flere år tilbage i tiden, så sidder oplevelsen med den fulde, bræksyge kvinde stadig fast i hans hukommelse.
Også 36-årige Samuel Nielsen har i sine to år som taxichauffør kørt med mange kunder, der har drukket mere, end de kunne tåle. Alligevel har lædersæderne i hans Mercedes været forskånet for opkast.
»Jeg har poser med i bilen, som kunder kan kaste op, hvis de får det skidt, og jeg har også lagt gummimåtter i bilen. Én gang skal jo være den første,« siger Samuel Nielsen til B.T.
Dog har han oplevet en enkelt episode med en meget fuld mandlig kunde, der kom ud for et ganske usædvanligt uheld.
»Jeg kunne lugte det lige så snart, han satte sig ind. Først troede jeg, han havde trådt i en hundelort, så jeg bad ham om at tørre skoene af i græsset, inden han lukkede døren,« siger Samuel Nielsen.
Manden skulle kun køres ti kilometer, men allerede efter tre kilometer, hvor taxien stadig var forpestet af lugten af lort, gik manden til bekendelse.
»Han indrømmede over for mig, at han havde skidt i bukserne. Det var selvfølgelig ikke særligt lækkert. Men sådan noget kan jo ske, når man fuldstændig mister kontrollen, ligesom han gjorde,« siger Samuel Nielsen.
»Det er det, vi kalder en kalkuleret risiko. Men hvis folk sviner taxien til, og de frivilligt tilbyder godtgørelse, så er det jo noget andet,« siger han.
Det var da også tilfældet med den fulde kunde, der havde besørget i sine bukser. Han ønskede at rense luften ved at tilbyde en ekstrabetaling.
»Jeg tror, han gav mig halvtreds kroner for den tid, jeg bagefter skulle bruge på at desinficere sæderne. Han ville desuden gerne hjælpe med at gøre taxien ren. Men han var så fuld, at det ikke rigtig gav mening for hverken ham eller mig.«
Som reglerne er i dag må taxichauffører gerne bede om betaling for bræk, men de kan ikke kræve det, fortæller Trine Wollenberg, der er vicedirektør i brancheorganisationen Dansk Persontransport.
»Hvis kunden bare har kastet op på en fodmåtte, så er det som taxachauffør svært at forsvare, at man skal have noget for det. Men hvis nu der skal bruges nogle timer på at rengøre taxaen, så er det rimeligt nok, at man som kunde erstatter chaufførens tabte arbejdsfortjeneste. Det ser vi indimellem ske. Specielt i de mere grelle tilfælde.«
Som eksempel nævner hun en flere år gammel sag med en kunde, der kastede op i et airconditionanlæg i en Mercedes-taxi. Det resulterede i en dyr værkstedsregning på over 60.000 kroner, som kunden dog fik dækket af sin ansvarsforsikring.
»Det er ligesom, hvis du kommer hjem til mig og ødelægger et eller andet, og vi så finder ud af, hvordan du erstatter det,« siger Trine Wollenberg.
For både Samuel Nielsen og Murat Kuyulu bliver de få uheld overskygget af de mange gode oplevelser. Sidstnævnte fortæller, at han elsker at hjælpe mennesker, selv hvis det medfører lidt bræk på bagsædet.
»Ja, der var rigtignok nogle pletter i min bil, men jeg ville ikke kræve penge for det. Det er jo en del af mit job, og jeg kunne jo heller ikke bare efterlade hende i så beruset en tilstand,« siger Murat Kuyulu om den bræksyge 55-årige kvinde.
Murat Kuyulu fulgte heller ikke kun kvinden hjem til hendes dør. Han sørgede også for at hjælpe indenfor og fandt en balje, som han stillede ved siden af hendes seng.
Af frygt for at kvinden skulle blive kvalt i sit opkast, mens hun lå og sov, underrettede han hendes underbo, inden han kørte sin vej.
»Jeg kører med alle mulige slags mennesker. Hvad enten de er fulde eller ædru, glade eller kede af det. Mennesker skal behandles, alt efter hvordan de har det. Jeg har altid haft det princip, at hvis man ikke kan tåle at høre på en person i tyve minutter fra den ene ende af København til den anden, så skal man ikke være i denne her servicebranche,« siger han.
Murat Kuyulu blev efterfølgende belønnet for sin gode gerning. Dagen efter overførte den brødebetyngede kvinde ham et beløb på flere hundrede kroner, og hun ringede dertil også op takkede ham for hans hjælp.
»Samtidig sendte hun et brev til Dantaxis ledelse, hvori hun fortalte, hvor god jeg havde været. Det endte med, jeg ovenikøbet fik et gavekort på 1.000 kroner af taxaselskabet« siger Murat Kuyulu.
Han oplever, at de fleste kunder, som spilder eller kaster op ud over bilsædet, selv bringer spørgsmålet om betaling op.
»Folk kan godt finde ud af at tænke selv. Og hvis ikke er det jo bare en del af gamet. Jeg elsker julen og julefrokoster. Det er en hyggelig tid på året at køre taxa,« siger Murat Kuyulu.


