To mænd med hvide beskyttelsesdragter og åndedrætsværn går ind og ud af den mørke lejlighed på anden sal i København.
Bag den beskidte hoveddør er råddenskab og menneskeligt affald altomsluttende. Væggene er levende af fluer, og værelserne er så beskidte, at det føles som at indånde tyk røg.
»Det er værre, end jeg havde troet. Jeg fik et mindre chok, da jeg så lejligheden,« siger Michael Nielsen, som er en af mændene bag maskerne.
Hans opgave er at rense lejligheden på Vesterbro og fjerne det værste møg, fordi opgangens beboere ikke kan holde ud at leve med det længere.
Manden er på papiret for længst smidt ud af lejligheden, men fogeden har endnu ikke gjort alvor af det.
TIP OS: Ved du noget? Eller lever du selv med samme problemer? Kontakt B.T. på matu@bt.dk.
Politiet og sundhedspersonale hentede ham i midten af maj, men formelt bor han der stadig. Det er derfor også ulovligt, at naboerne får hans lejlighed renset. Men de kunne ikke klare lugten længere.
Naboernes mareridt er langt fra enestående. I lejligheder og huse i hele Danmark lever borgere, som ofte er psykisk sårbare, gemt og glemt i et umenneskeligt forfald.
Det ser Michael Andersen flere gange om måneden, når han med firmaet Zimplex Facility Service tager opgaver med social rengøring.
»Jeg troede ikke, at der var en skyggeside af Danmark, hvor folk lever sådan. De stakkels mennesker bliver efterladt i en gråzone uden hjælp,« siger han.
Han undrer sig over, hvor systemet er i disse sager. Det samme gør boligadvokat Anne Henriksen fra firmaet Vingaardshus, som har arbejdet på sagen for foreningen på Vesterbro.
»Det seneste år har jeg været inde over omkring 30 lignende sager. Det er alt for højt,« siger hun:
»Bag hver sag er der en stakkels skæbne, som ikke får hjælp, og de er derfor til stor gene for naboerne.«
Hun kalder det et stort samfundsproblem, og hun ser kun toppen af isbjerget, forklarer hun.
Det er heller ikke kun sager med ildelugtende lejligheder, der ender på hendes bord.
»Jeg var forleden ude med fogeden og sætte en lejer ud, som havde truet underboen med en økse. Der var ingen tvivl om, at han havde problemer med hovedet.«
Michael Andersen, der laver social rengøring i mange sager med lugtgener, har samme oplevelse.
I de seneste ti opgaver vurderer han, at alle beboerne har haft psykiske problemer af den ene eller anden art.
Hos Landsforeningen for psykisk sundhed nikker formand Knud Kristensen genkendende til det billede af problemet, der bliver tegnet.
»Vi hører desværre om det jævnligt. Man behøver ikke at have en psykisk lidelse for at bo sådan, men det er ofte tilfældet.«
Skrækhistorierne hører han fra både psykiatriens udrykningshold og boligselskaberne selv, som kalder det for et påtrængende problem, da det også rammer naboerne.
I mange af sagerne ender boligadvokater som Anne Henriksen med at sætte lejeren på gaden sammen med fogeden. En proces, som kan tage op til tre år at gennemføre.
»Der er kun tabere i de her situationer. De psykisk sårbare bliver smidt ud af deres lejlighed, naboerne lever i lang tid med problemerne og står måske tilbage med en regning,« forklarer hun.
På Vesterbro står foreningen formentlig med millionstore udgifter, når mandens lejlighed skal genoprettes. Samtidig har han været skyld i en omfattende vandskade på to lejligheder under ham.
Spørgsmålet, som alle parter gentager, er: Hvorfor griber kommunen ikke ind i tide?
I sagen på Vesterbro har manden på anden sal angiveligt nægtet at modtage hjælp og rengøring. Og så kan kommunen ikke gøre meget.
»Det er rigtig svært at hjælpe en borger, som ikke vil hjælpes,« fortæller Nan Andersen, der er afdelingsleder for boligrådgiverne i Københavns Kommune.
»Vi er et frivilligt tilbud. Vi vil dog forsøge at skabe en relation og tillid, så vi kommer igen flere gange.«
En boligrådgiver har mulighed for at kontakte eksempelvis psykiatrien, hvis der er store problemer. Kommunen kan kun tvangsfjerne og indlægge en borger, hvis vedkommende er til fare for sig selv eller sine omgivelser. Det mener Michael Andersen fra Zimplex Facility Service eksempelvis, det har været på Vesterbro. Alligevel har ingen taget affære.
»Den lejlighed er sundhedsskadelig og farlig at bo i,« siger han.
Hos Landsforeningen for psykisk sundhed erfarer man også, at mange ikke får den hjælp, de behøver.
»Nogen går under radaren og bliver ikke set af systemet. Andre kender man til, men de får stadig ikke hjælp,« siger formand Knud Kristensen.
Spørger man naboerne til lejligheden på Vesterbro i København, har det sidste været tilfældet alt for længe. De venter stadig på, at fogeden afslutter sagen.
