Tirsdag var der kun én elev i 2. klasse på Hem Skole.
Her sad Mille Esager Melgaard helt alene i klasselokalet, mens hendes kammerater lå hjemme under dynen.
Den lille skole ved Skive i det midt- og vestjyske er nemlig hårdt ramt af corona.
Kun tre ud af de 51 elever i indskolingen mødte tirsdag frem for at modtage undervisning.
Resten var enten smittet med corona eller sendt i isolation som nære kontakter, skriver TV Midtvest.
Et større smitteudbrud har lagt skolen ned, efter at en enkelt elev blev konstateret smittet 9. august.
»Vi skal blive ved med at tro på, at vi kommer igennem corona, og at det får en form, vi kan være i,« siger skoleleder Helle Kappel Nielsen til tv-stationen.
Hun forventer dog, at skolen er tilbage til normalen igen i næste uge.

Og selvom Mille i 2. klasse synes, at det på en måde var meget hyggeligt for en stund af være eneste elev, så glæder hun sig alligevel til, at de andre vender tilbage.
Hem Skole er langt fra den eneste skole, der har fået problemer efter sommerferien.
Ifølge TV Midtvest er flere skoler i regionen ramt af corona.
Og den situation skal vi vænne os til, efterhånden som alle er tilbage efter ferien, siger professor ved Institut for Klinisk Mediin og ledende overlæge for Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitet, til tv-stationen.
Han peger på, at skolerne helt naturligt rammes i en tid med deltavarianten, og så længe børn og unge ikke er vaccinerede.
Heldigvis tror han ikke, at samtlige skoleelever igen vil blive sendt hjem.
Der bliver mere tale om »lokale epidemier,« understreger han.


