En Grimhøj-imam satte ild til nettet, da han på Facebook »formidlede en fatwa« mod jul, som fejres af »Allahs fjender.«
Nu viser interne samtaler i muslimske Facebook-grupper, at imamen langt fra står alene med sit syn på »de vantro menneskers« højtider. Integrationsekspert Henrik Kokborg er ikke overrasket.
»Julefrokost? Frygt Allah. Vi går ind i en periode, hvor alt fra julefrokoster til juleklippelege er begyndt. En periode hvor den u-islamiske kultur viser sit ansigt,« skriver en profil tidligere på måneden i Facebook-gruppen islam på dansk.
»Nogle muslimer kan godt se disse arrangementer som uskyldige, men de har rod i en u-islamisk kultur, som direkte modstrider islam, så værn om jeres islamiske identitet og jeres børn,« fortsætter han.
Hvordan værner man sit barn mod den slags? Den slags spørgsmål er der også råd for i disse grupper.
»Mød sent og sig til læreren, at I sov over jer. Eller bare sig, at I er til lægen,« lyder et bud på et svar fra en profil i Facebook-gruppen »Muslimske Søstre,« da en mor spørger, hvad hun skal gøre ved, at der er Luciaoptog i hendes datters klasse.
Flere forældre er i grupperne bekymrede for, at deres børn i mødet med det danske uddannelsessystem støder på »u-islamisk« kultur.
»Jeg kan slet ikke tåle tanken om, at han (personens søn, red.) skal sidde ved et bord med mad, der ikke er halal/svin, at han skal høre musik, overvære fastelavn, halloween, julehalløj, fødselsdag mm,« skriver en profil og fortsætter:
»Jeg tåler ikke, at ikkemuslimer skal være sammen med min søn længere tid end jeg selv på en dag,« lyder det fra vedkommende mens en anden spørger ind til, hvorvidt det mon er »tilladt at deltage i pakkekalender i skolen?«
Ifølge Henrik Kokborg er disse opslag på sociale medier mod juleaktiviteter i Danmark et klokkeklart udtryk for »religiøs social kontrol.«
»De her opslag på sociale medier fungerer som religiøs social kontrol over særligt unge muslimer i dag, der får dårlig samvittighed,« vurderer Kokborg, der er mangeårig integrationsrådgiver for blandt andre myndigheder og kommuner.
Men hvad er egentlig problemet – for behøver man at fejre jul og spise flæskesteg for at være dansk?
»I bund og grund er det ikke et problem, for man må jo have sine egne holdninger. Udfordringen opstår, når de tager værdierne med sig på arbejde for eksempel.«
Ifølge Kokborg har det alvorlige konsekvenser for integrationen, når »bogstavtro islamister« på de sociale medier advarer andre muslimer om at deltage i jul i Danmark.
»I mit arbejde har jeg oplevet unge pædagoger søge rådgivning i det islamistiske miljø og hos imamer, hvor de får vejledning i at melde sig syge for at undgå at deltage i juleklip eller helt opgive deres uddannelse,« siger Kokborg og fortsætter:
»Det kan også komme ind i skolerne, hvor nogle med en stærk islamistisk opdragelse sidder – det kan være både børn, forældre eller sågar personale – og siger, at dét må muslimer ikke deltage i.«
B.T. har rakt ud til rektor på Frederiksberg Gymnasium og formand for Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen, for at høre, om det er en udfordring, hun kan nikke genkendende til.
»Jeg er ikke uvillig til at tale om udfordringer relateret til integration på gymnasier. Men jeg har aldrig oplevet modstand mod vores julearrangementer og -traditioner på mit eget gymnasium, og jeg har heller ikke hørt det omtalt i Danske Gymnasier-regi,« fortæller rektoren til B.T.
Ifølge Henrik Kokborg er udfordringen da heller ikke voldsomt udbredt. Men det betyder ikke, at den ikke er alvorlig, når den er der.
»Det er ikke et kæmpe problem overalt. Men det er et problem på nogle skoler og i nogle områder, hvor der er et stærkt religiøst miljø, og hvor det bremser muslimers deltagelse i sådanne aktiviteter,« siger han og fortsætter:
»I virkeligheden så er den religiøse sociale kontrol den største bremseklods for den kulturelle integration i Danmark. Og de største ofre for den, det er altså flertallet af muslimer.«
