Det er blevet lidt af et lotteri, om man skal have penge tilbage i skat, eller om man får et skattesmæk.
»Det er blevet meget kompliceret med mange fradrag, som er resultatet af politiske lappeløsninger i stedet for at gentænke systemet forfra,« siger Hans Peter Christensen, der er økonomisk rådgiver hos Uvildige.dk.
Ekspertens udmelding kommer på en dag, hvor danskerne er stormet til tasterne for at finde ud af, om de får penge tilbage i skat eller skal betale penge tilbage.
I løbet af lørdagen har op mod 450.000 danskere stået i digital kø for at finde ud af, hvordan deres årsopgørelse ser ud.
Siden Skattestyrelsen åbnede fredag aften kl. 18 og frem til kl. 7 lørdag morgen havde næsten en million danskere set deres årsopgørelser, fremgår det af et tweet fra styrelsen.
Normalt får cirka tre ud af fire skatteydere penge tilbage i skat. Den sidste fjerdedel skal enten efterbetale penge eller har ramt nogenlunde plet med skattebetalingen. Men i år er regnestykket ekstra kompliceret.
Normalt har cirka 1,2 millioner danskere ret til kørselsfradrag, som man kan få, hvis man har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.
På grund af nedlukningen har mange dog arbejdet hjemmefra i 2020 og derfor ikke transporteret sig. Det ændrer fradraget.
Der venter desuden en anden gruppe danskere et chok, når de i disse dage går ind og tjekker deres årsopgørelse.
Det er de, der ligger lige under topskattegrænsen i indtægt.
Årsagen er muligheden for at få udbetalt opsparede feriepenge, som blev besluttet af regeringen og et bredt flertal i Folketinget i efteråret. Formålet var at sætte gang i økonomien på grund af coronavirus, som har ramt den private sektor hårdt.
»Hvis man har fået udbetalt alle sine opsparede feriepenge, så risikerer man at skulle betale en restskat, som man ikke lige forventede,« siger Hans Peter Christensen.
Forklaring er, at trækprocenten for denne gruppe normalt ligger på 38. Men ryger man over topskattegrænsen, som ligger på en indtægt svarende til godt 50.000 kroner om måneden, så skal man pludselig til at betale topskat på 52 procent.
»Det betyder, at man kommer til at skylde 14 procent i skat, som så bliver lagt oveni som en restskat,« siger Hans Peter Christensen.
I forvejen giver såvel forskudsopgørelser som årsopgørelser anledning til forvirring, mener han. Også selvom der ikke er coronavirus.
Hans Peter Christensen nævner servicefradraget – bedre kendt som håndværkerfradraget – som et eksempel.
»Mange tror, at hvis de betaler topskat, så får de halvdelen tilbage. Men det er faktisk kun 26 procent. Så hyrer man en håndværker til 15.000 kroner, så er det kun små 4000 kroner, man får tilbage,« siger han.
Hans Peter Christensen fortæller, det er udbredt, at danskerne bruger Skattestyrelsen som en opsparing, så de ved, at de får penge tilbage i skat i løbet af foråret.
»Lige nu giver det faktisk mening, fordi der nærmest er negative renter på opsparing. Når det så er sagt, så kunne man lige så godt sætte nogle penge til side hver måned og så investere dem i aktier,« siger han.
»Men jeg forstår helt sikkert glæden ved at få penge tilbage. Man skal bare huske på, at det er ens egne penge,« tilføjer han.
